Godt 900.000 europæere er direkte beskæftiget med energieffektivisering. Eller snarere det var tilfældet i 2010 ifølge en ny analyse, som Cambridge Econometrics netop har præsenteret, og hvis deres konklusioner står til troende, er tallet formentlig væsentlig højere nu. For ifølge forfatterne er der frem mod 2030 potentiale for yderligere mellem 500.000 og 1.300.000 nye jobs i sektoren.

Det får EU's energi- og klimakommissær Miguel Arias Cañate til på Twitter at varsle, at han vil gå efter at hæve EU's mål for energieffektivisering. Sidste år blev medlemslandene enig om et kompromis om en uforpligtende målsætning om 27 pct. energieffektivisering i 2030, hvilket vakte væsentligt mere tilfredshed mod øst end mod vest i unionen.

EU's klimaplan skuffer på energieffektivitet

Men næste år vil han have et højere og bindende mål, skrev han.

Mere arbejdsintensivt

Analysen konkluderer, at investeringer i energieffektivisering skaber dobbelt så mange jobs som tilsvarende investeringer i ny energiproduktion, da det er langt mere arbejdsintensivt. Derudover er der beskæftigelsesfordele i at eksportere effektiviseringsløsninger frem for at importere energi, fastslås det lidet sensationelt, mens der endelig kan være vækst at hente i form af højere priser på bygninger og lejemål.

Ifølge amerikanske data er værdien af energicertificerede bygninger således 10-16 pct. højere end tilsvarende uden certifikater, konstateres det. I det hele taget skeler analysen grundet manglende europæisk data i rigt mål til tal og analyser fra USA og Australien. Et faktum der også er med til at få forfatterne til flere gange at understrege, at det meste skal indtages med betydelige forbehold.

Blandt andet selve opgørelsen for, hvor mange der er beskæftiget med energieffektiviseringer. Her opgøres der eksempelvis, at der i Danmark var 9.000 beskæftigede direkte med produktion af energieffektiviseringsprodukter og 27.000 jobs i bred forstand. De tal er formentlig noget til den lave ende, hvilket der imidlertid også specifikt nævnes med den begrundelse, at den store danske eksport gør tallet svært at opgøre.

Af samme årsag skal skønnet af, at der kan skabes mellem 3.000-26.000 nye danske jobs i 2030, nok heller ikke læses smallere end det næsten formålsløst høje spænd antyder.

Så meget koster EU's energisparemål

Ifølge analysen er det især jobs i både den høje og lave uddannelsesende af produktionssektoren, der kommer til at blive skabt, hvor blandt andet produktion af batterier til elbiler nævnes som en mulig branche i vækst.

Energispareordning kan være ulovlig statsstøtte

Bred utilfredshed med nøl for energibesparelser