Her er hovedindholdet i Paris-aftalen
Lørdag aften kunne forhandlerne fra 195 lykønske hinanden med en indgåelsen af en global klimaaftale.
Her er de vigtigste punkter:
- FORMÅL: At holde den globale temperaturstigning "et stykke under" 2 grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og 1,5 grader, hvis det er muligt.
- HVORDAN: Verden stiler mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" - med "hurtige reduktioner" derefter. I anden halvdel af dette århundrede skal der være balance mellem CO2-udslip fra aktiviteter som energiproduktion og landbrug og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen eller ved såkaldt CCS (CO2-lagring i undergrunden). Teksten indeholder ingen konkrete mål og undgår ordet "kulstof-neutralitet", som oliegiganter som Saudi-Arabien har været voldsomt i mod.
- BYRDEFORDELING: Ilande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i de absolutte CO2-nedskæringer. Ulande, der har brug for at afbrænde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger, opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.
- MÅLING AF FREMSKRIDT: I 2018, to år før aftalen træder i kraft, vurderer landene effekten af deres indsats for at bremse global opvarmning og reviderer deres planer for CO2-reduktioner i 2020. 17 lande har indleveret klimaplaner frem til 2025, mens 169 lande har planer frem til 2030, blandt andre EU. Når aftalen træder i kraft, skal den fælles indsats revurderes med femårs intervaller fra 2023.
- FINANSIERING: Industrilande skal sikre penge til at hjælpe ulande med omstilling til grøn energi og styrke deres forsvar mod klimaforandringer som tørke, oversvømmelser eller storme. Finansieringen skal øges løbende, og de rige lande skal rapportere hvert andet år om udbetalt eller påtænkt støtte.
De rige landes løfte fra klimatopmødet i København om at mobilisere 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte til ulandene fra 2020 er blevet flyttet fra den juridisk bindende kerneaftale. Det står nu i en separat, ikke-bindende "beslutningsdel" og betegnes "et gulv". Beløbet skal hæves i 2025.
- KLIMASKADER ("Loss & Damage"): Lavtliggende østater og fattige lande er mest udsatte for klimaforårsaget stigning i havenes vandstand og andre virkninger af klimaforandringer. De får anerkendt nødvendigheden af at "hindre, mindske og håndtere tab". Men de udsatte lande får ikke ordet "erstatningsansvar" med i teksten.
Kilder: UNFCCC (FN's klimasekretariat), AFP
FN-chef: Nu kan vi se vores børn og børnebørn i øjnene
Nicaragua raser over fransk lynproces mod klimaaftale
