Optimisme ved COP21: Det går langt bedre end i København

"På det her tidspunkt i København stod vi med 300 siders tekst og en gennemtrængende fornemmelse af fortvivlelse," siger en klimaekspert.
Foto: Guillaume Horcajuelo/POLFOTO/AP/news
Foto: Guillaume Horcajuelo/POLFOTO/AP/news
RITZAU

Udsigterne for en bindende aftale ved den igangværende klimakonference i Paris, COP21, er lovende.

Sådan lød det fra flere sider fredag, efter den første uge er overstået, og et første udkast til en aftale er klar til de videre forhandlinger.

Dermed tegner der sig en helt anden optimisme end ved COP15 i 2009 i København, hvor målet om en bindende aftale ikke blev nået.

"På det her tidspunkt i København stod vi med 300 siders tekst og en gennemtrængende fornemmelse af fortvivlelse," siger klimaekspert i miljøorganisationen Greenpeace Martin Kaiser til det franske nyhedsbureau AFP.

"Her i Paris er vi nede på 21 sider, og atmosfæren er fortsat konstruktiv," tilføjer han.

Første uge: Pengeregn i Paris, men få fremskridt

Da mødet mellem de 195 deltagende nationer begyndte i mandags, var forhandlingsteksten på 55 sider og indeholdt over 1000 kantede parenteser, som bruges i forhandlingsdokumenter til at markere de tilbageværende stridspunkter.

Stats- og regeringscheferne skød mødet i gang, og siden har der været forhandlet på embedsmandsplan. Mandag bliver der skruet op for intensiteten, når landenes miljø- og klimaministre kommer til Paris. Fra Danmark deltager klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt 1(V).

Danmark kåret som klimaskurk i Paris

Greenpeace-manden understreger, at der stadig er uenigheder, og at en aftale på ingen måde er garanteret. Men optimismen går igen flere andre steder på konferencen.

"Jeg er optimistisk," erklærer Robert Stavins, som leder det amerikanske Harvard-universitets miljøøkonomiske uddannelse, over for nyhedsbureauet Reuters.

"Det er væsensforskelligt fra København," tilføjer han.

Blandt de fortsatte uenigheder er blandt andet, hvilket mål der skal sættes for den maksimale temperaturstigning.

Landene er heller ikke enige om, hvornår der skal gøres status over de enkelte landes forpligtelser, og om de skal forsøges skærpet eller blot evalueres.

"Alle de store spørgsmål er stadig åbne"

Ved COP15 i København vakte det voldsom utilfredshed, at der fra konferencens start cirkulerede et dokument, som også havnede i medierne.

Dokumentet blev kaldt "den danske tekst" og blev opfattet som et aftaleudkast lavet forud for konferencen af blandt andre Danmark, Storbritannien og USA.

Over for Reuters kalder FN's klimachef, Christiana Figueres, det "fuldstændig udelukket", at noget lignende kan ske i Paris.

For endnu mere om COP21, besøg EnergiWatchs webproduktion om topmødet. Her kan du blive klogere på en lang række emner, som er på verdens læber under COP21.

 

Klimaaftale på vej - men stadig kamp mellem rige og fattige lande

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også