EnergiWatch

Klimaråd: Vi kan tjene penge på mindre CO2

Og en stor del af det skal komme ved at gribe ind over for landbrugets CO2-aftryk, lyder det fra rådets formand.

Foto: Carsten Bundggaard

Det kan lade sig gøre både at reducere det danske CO2-udslip og tjene penge på det samtidig.

Det er blandt de opsigtsvækkende konklusioner i den første rapport fra Klimarådet, som er det ekspertorgan den tidligere regering nedsatte for at holde snor i klimapolitikken.

Rapporten anbefaler en "omkostningsminimeringspakke", der ikke alene betyder, at CO2-reduktionen i 2020 når 40 pct. af niveauet i 1990, men også at samfundet opnår en gevinst på 1,1 mia. kr. om året.

En god del af denne win-win-løsning kommer ifølge Klimarådets formand, tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, ved at gribe ind over for landbrugets CO2-aftryk.

"Det kan give en samfundsøkonomisk gevinst, fordi tiltagene over for landbrugets drivhusgasudledninger samtidig vil mindske kvælstofudvaskningen og ammoniakfordampningen fra landbruget, som vil give et renere vandmiljø," siger han og fortsætter:

"Værdien af et renere vandmiljø har forskere tidligere værdisat, og det er deres beregninger, vi læner os op ad, når vi når frem til en gevinst på over en mia. kr. årligt."

De beregninger giver direktør Flemming Nør-Pedersen i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer dog ikke meget for.

Han har ikke læst rapporten, men ifølge ham baserer Klimarådet sig på udregninger, der for længst er blevet afvist som misvisende.

"Det er decideret uintelligent. Klimarådet har begået et ekstremt ringe stykke arbejde, hvor værdisættelsen af kvælstofudledningen er skrupforkert," siger Flemming Nør-Pedersen.

Samtidig vender han sig kraftigt imod hele idéen med at bede landbruget om at holde for i CO2-reduktionen.

"Det er typisk Klimarådets osteklokke-tænkning, hvor man slet ikke ser dansk landbrug i en global kontekst," siger Flemming Nør-Pedersen.

Ifølge direktøren vil "nationale restriktioner" nemlig bare flytte produktionen udenlands til landbrug, hvor klimaaftrykket er meget større.

"Så hvis man følger anbefalingerne fra Klimarådet, gør man den globale klimaindsats en bjørnetjeneste," siger Flemming Nør-Pedersen.

På Christiansborg har klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) tidligere afvist at ambitionen om at nå 40 pct.s reduktion i 2020, fordi det ifølge ministeren er for dyrt.

Heller ikke han tillægger Klimarådets udregning stor værdi.

Han hæfter sig i en skriftlig kommentar til Ritzau i stedet ved, at staten i omkostningsminimeringspakken skal punge ud med 900 millioner kroner om året for at få den påståede samfundsøkonomiske gevinst på 1,1 mia. kr.

"Klimarådets forslag til at nå 40-pct.-målet i 2020 viser, at uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer det til at koste statskassen cirka 900 mio. kr. om året," siger han.

Ministeren har også svært ved at sluge idéen om at pålægge landbruget nye restriktioner.

"Regeringen går ikke ind for at (...) forringe landbrugets konkurrenceevne for at jagte et tilfældigt klimamål i et tilfældigt år, som dybest set ikke er nødvendigt for at opfylde vores langsigtede CO2-reduktionsmål," siger han i den skriftlige kommentar.

I dag står Danmark til at reducere CO2 med 37 pct. i 2020.

Rapport dumper Danmarks grønne omstilling

Hedegaard: Vi er ved at gentage Foghs fejl

Regeringens grønne nedskæringer kvæler CO2-reduktion

Regeringens klimarådgiver vil doble op på dansk vind

Mere fra EnergiWatch

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Kulforbruget er steget markant i 2021

Koldt vejr og lav produktion fra vindmøller betød, at de centrale kraftværker i Danmarks kulforbrug er steget med en tredjedel indtil videre i år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs