Tænketank tror ikke på juridisk bindende aftale i Paris

John Kerry sparker åben dør ind, når han afviser en juridisk bindende klimaaftale, vurderer Concito-direktør.
Foto: Concito, pressefoto
Foto: Concito, pressefoto
AF RITZAU

Der kommer ikke en juridisk bindende aftale om reduktion af udledningen af CO2 ud af klimatopmødet COP21 i Paris. Det slog den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, fast natten til torsdag dansk tid.

Dermed sparker han en åben dør ind, vurderer direktøren for den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen.

"Han forventningsafstemmer både indenrigs- og udenrigspolitik. Han taler både til hele verden, men han taler også til den amerikanske kongres," siger han.

"Det har været en umulighed at opnå juridisk bindende aftaler efter forløbet med Kyoto-protokollen. Her gik den amerikanske regering med til en bindende protokol, som kongressen i USA derefter afviste den, da de kom hjem."

"Internationalt har både USA og Kina haft problemer med aftaler, der er juridisk bindende. Det har noget at gøre med behovet for national selvbestemmelse."

John Kerry: Klimaaftale bliver ikke juridisk bindende

Selvom det bliver svært at få en juridisk bindende aftale om en reduktion i udledningen af CO2, har blandt andet EU stadig et håb om at få en juridisk bindende aftale om, hvordan landene skal rapportere og registrere.

John Kerrys seneste udmelding har bragt Christian Ibsen i tvivl om, hvorvidt USA nu også vil modsætte sig den delvis juridiske aftale.

"Sender de nye signaler til de internationale forhandlinger eller betrygger de blot kongressen, om at de ikke vil gå for langt," spørger Christian Ibsen.

Uanset hvad bliver det landenes egne politiske forpligtelser til at reducere udledningen af CO2, der skal redde klimaet, vurderer Christian Ibsen.

"En FN-aftale, hvor et "FN-politi" vil holde landene op på deres forpligtelse, er utopi. Så for verdens klima er det afgørende, hvilken egne forpligtelse landene leverer til en større aftale i Paris. Uagtet om de er juridisk eller politisk bindende."

Klimatopmødet COP21 starter 30. november i Paris

FN: Drivhusgasser sætter ny rekord med rasende fart

Greenpeace om droppet olieledning: Stort skridt for USA

Fransk præsident langer ud efter fodslæbende amerikanere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også