Vestas gled sammen med hele Europas energibranche

De europæiske energiaktier faldt torsdag over en bred kam. Særligt vindindustrien er under pres, da efterspørgslen ikke kan følge med udbuddet, mener konsulenthus.
AF RITZAU FINANS

Det var en hård dag for de europæiske energiaktier. På hjemmefronten gik det hårdest ud over Vestas, som faldt 5,3 pct. til 324,50 kr. i torsdagens handel.

Uden for de rød-hvide grænser var der blandt andre tæsk til den britiske elproducent Drax, der faldt 7,5 pct. til 239,90 pence. Desuden faldt Tullow Oil 5,7 pct. til 170,20 pence, mens Vestas' spanske vindmøllekollega Gamesa dykkede 5,8 pct. til 11,05 euro.

Olie- og gasselskaberne dykkede samlet 2,8 pct. i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Der er på trods af de markante kursfald ikke de store nyheder i energibranchen. Konsulenthuset Ineco skriver dog i en ny rapport, at industrien for vindenergi er under pres, da efterspørgslen ikke kan følge med udbuddet.

Faldet i efterspørgselen kan formodentlig også tilskrives, at europæiske olieselskaber i stigende grad har fået sværere ved at rejse penge til nye investeringer og til at tilbagebetale gæld i kølvandet på de faldende oliepriser. Det gælder særligt for obligationslån, vurderer Nigel Thomas, der er partner i advokatfirmaet Watson Farley & Williams i London, over for Bloomberg News.

"Obligationsmarkedet er lukket land for disse virksomheder (energiselskaber, red.), særligt for de mindre aktører, og bankerne vil næppe låne dem penge, som det ser ud nu. Servicevirksomhederne er nødt til at købe tid for at overleve nedturen, og alternative låntyper vil i mellemtiden være rigtig dyre," siger Nigel Thomas til Bloomberg News.

Dansk vind-duel lurer i New York

Suzlon høster bredt i Indien

Avis: Nørremark blev fyret for at pynte på tallene

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også