Glencore gennemfører massiv kapitalforhøjelse

Råvareselskabet Glencore har gennemført den massive kapitalforhøjelse, der blev annonceret efter markedets lukketid tirsdag.
RITZAU FINANS

Selskabet har solgt 1,31 mia. nye aktier, svarende til 9,99 pct. af aktiekapitalen, for 125 pence per aktie. Det giver samlet en kapitalindsprøjtning på 1,6 mia. pund til selskabet, hvilket svarer til 16,2 mia. kr.

Kapitalforhøjelsen gennemføres, fordi Glencore ønsker at barbere noget af sin massive gæld væk i kampen for at undgå sænkede kreditvurderinger.

De nye aktier er solgt til både eksisterende og nye investorer, og ledere og medarbejdere i Glencore har stået for køb af 22 pct. af de nye aktier, oplyser selskabet.

Alene topchef Ivan Glasenberg købte 110 mio. aktier til den nette sum af 137,6 mio. pund, eller 1,4 mia. kr., og forsvarede dermed sin ejerandel på 8,42 pct. af selskabet.

De nye aktier vil ved udstedelsen rangere ligeværdigt med de allerede eksisterende aktier, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.

Ved børsens lukketid tirsdag lå Glencore-aktien i 128 pence efter en lille stigning på 0,1 pct. i forhold til mandag.

Klar til at hjælpe Irans olieproduktion i gang

Nigeria anklager Monjasa for ulovlig bunkerhandel

Verdens energigiganter skruer op for CO2-udledningen

Rekordlave LNG-rater kan vare i årevis

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også