EnergiWatch

Lilleholt skoser konservativt klimaløfte

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt advarer om, at De Konservatives fastholdelse af et 2030-reduktionsmål på 40 pct. vil koste danske arbejdspladser.

Foto: ENGEL JANUS/POLFOTO

Hvis De Konservative holder ord og ikke vil skrue ned for den danske målsætning om en CO2-reduktion fra 40 pct. til 37 pct. for 2030, sådan som Venstre-regeringen har foreslået, vil det koste danske arbejdspladser.

Sådan lyder truslen i dagens udgave af Børsen fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt:

"Jeg ved, at De Konservative er et meget erhvervsvenligt parti. Nu vil jeg bare gøre opmærksom på, at hvis man skulle ønske at gå fra 37 til 40 pct. CO2-reduktion i 2020, så kan det ikke lade sig gøre, uden det kommer til at koste danske arbejdspladser," siger Lars Christian Lilleholt, som samtidig har fået Energistyrelsen til at regne på effekten af en sænkning af reduktionsindsatsen.

Den viser bl.a., at forskellen mellem 40 og 37 pct. vil betyde en ekstraregning for det danske erhvervsliv på 5,6 mia. kr. Det er primært dansk landbrug, der vil holde for med en ekstraregning på 6,1 mia. kr. - omvendt vil alle andre erhverv i Danmark have gavn af det mere ambitiøse klimamål, eftersom omkostningerne vil være 0,5 mia. kr. lavere.

De Konservatives energiordfører Mette Abildgaard afviser over for avisen, at partiet vil ændre standpunkt frem mod et møde i Folketingets Europa-udvalg torsdag og kalder samtidig beregningerne fra Energistyrelsen for "klassisk bestillingsarbejde."

Erhvervslivet betaler selv for forduftet rabat på el

Direktør frygter store fejlkøb ved udskudt energireform

Grøn reform skydes til hjørne

Energiminister: Erhvervslivet glemmer gevinsten ved den lave elpris

Mere fra EnergiWatch

DI: Politikerne har taget ansvaret på sig

Ny aftale om grøn varme og vedvarende energi skruer gevaldigt op for tempoet på den grønne omstilling, mens den vil frigøre Danmark fra brugen af russisk gas, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Bredt flertal vil af med gas fra 2035 grundet Rusland

Rusland har for stor indflydelse, og derfor vil bredt flertal i Folketinget med gas fra 2035 ifølge ny aftale. Dansk Fjernvarme glæder sig over aftalen. Men det skorter med hjælp til landets boligejere, lyder det. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs