Labour-joker vil nationalisere energiselskaber

Den store overraskelse i målingerne om at blive britisk oppositionsleder vil nationalisere elnettet og landets seks største energiselskaber, hvis han kommer til magten.

Er det god socialdemokratisk politik at energiselskaber skal være på nationale hænder? Mens sligt synspunkt ikke passede ind i magtens korridor under den forrige danske regering, så forfægtes synspunktet af en af de fire kandidater, der kæmper om at blive leder for Labour i England, Jeremy Corbyn.

"Jeg ønsker offentligt ejerskab af gassen samt af National Grid (Storbritanniens største TSO, red.) ... [og] jeg ville personligt ønske, at de seks store var under offentlig kontrol eller offentligt ejerskab af en slags," sagde kandidaten således under velgørenhedsarrangement hos Greenpeace.

Opsplitning af seks energikæmper afvises af britisk tilsyn

De "seks store" henviser til de seks største energiselskaber i Storbritannien: BG, SSE, Eon, RWE Npower, Scottish Power og EDF. Nu er flere af selskaberne som bekendt ikke britiske i deres udgangspunkt, og Jeremy Corbyn har ikke planlagt af tvangsopkræve f.eks. EDF fra franskmændene. Men han vil have staten til at opkøbe aktiemajoriteter i selskabernes britiske døtre og derved få hånd og halsretten tilbage.

"Bliver det dyrt? Ja. Er der et afkast? Ja," opsummerede han.

Med sin holdning understregede Jeremy Corbyn sin rolle som den suverænt mest venstreorienterede af de fire Labour-kandidater, der er på valg til at efterfølge Ed Miliband, der trak sig fra posten efter partiets overraskende store valgnederlag til de konservative tidligere på sommeren. Forlods var han også det mest urealistiske valg.

Storbritannien stemte stort for sort

Kinnock: Ondsindede trotskister

Dels fordi Labour efter den udeblevne succes med den også relativt venstreorienterede "Red Ed" som leder blev spået en drejning henimod de succesfulde Tories. Dels fordi den 66-årige Jeremy Corbyn trods 31 år i det britiske underhus aldrig før har markeret sig som et lederemne. Endsige nydt udpræget velvilje i partiets herskende kaste.

"I valget om en ny partileder skal vi ikke vælge formanden for en diskussionsgruppe, der kan være ordstyrer i to års fascinerende debatter, altimens Torierne går grassat med nedskæringer," lød den f.eks. fra tidligere Labour-leder Neil Kinnock forleden i en advarsel til sine partifæller om ikke at lade sig indrullere i Corbyns følge af "ondsindede trotskister".

UK skærer endnu dybere i grøn støtte

Når en sådan advarsel og retorik synes nødvendig, skyldes det at Jeremy Corbyn mod forventning gør sig umanerligt godt i meningsmålingerne. De arketypiske britiske analysehuse - bettingfirmaerne - havde ligefrem den venstreorienterede kandidat som favorit, da oddsene blev samlet for en uge siden.

Aktuelt er favorit til posten dog den mere midtsøgende tidligere minister i Blair-regeringen Andy Burnham. Men at truslen fra venstre er alvorlig understreges af, at Andy Burnham tidligere på ugen fulgte i Jeremy Corbyns fodspor og kopierede dennes løfte om at nationalisere Storbritanniens jernbanenet. Endnu har han dog ikke kommet med lignende lovninger på energiområdet.

Labour vil skære elpris med 10 procent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også