Corydon om Dong-salg: Jeg tog hensyn til investorerne

Bjarne Corydon har grundlæggende respekt for at hans afløser som finansminister har truffet den beslutning, han ikke selv traf.
Foto: BJØRN MARCUS TRAPPAUD
Foto: BJØRN MARCUS TRAPPAUD
RITZAU

Tidligere finansminister Bjarne Corydon afviser, at han har haft personlige interesser i at holde alle bud på statens aktier i Dong ude af Folketingets åsyn.

Han tænkte alene på fremtidige investorers interesser. Det skriver Bjarne Corydon i en mail til Ritzau.

Det sker, efter at hans efterfølger på posten, Venstres Claus Hjort Frederiksen, onsdag har gjort det klart, at han vil fremlægge alle de bud, der i sin tid var i forbindelse med statens salg af aktier i Dong. Også selve aftalen med den endelige vinder, amerikanske Goldman Sachs, vil blive lagt frem for Folketingets Finansudvalg, sådan som kritikerne af Dong-salget har krævet det.

Grundlæggende respekt

"Jeg har grundlæggende respekt for Claus Hjort Frederiksens beslutning om at give Finansudvalget fortrolig indsigt i buddene på aktieposten i Dong efter de nye meldinger fra investorerne," skriver Bjarne Corydon. Han fortsætter:

"Det vil altid være den siddende finansministers afgørelse, om det med hensyn til statens økonomiske og forretningsmæssige interesser vil være forsvarligt at give indsigt i de afgivne bud på aktieposten i Dong – og hermed også finansministerens vurdering, om den nødvendige fortrolighed kan opretholdes."

Dong-sagen forfulgte om noget Corydon i hans tid som finansminister. Og SF trak sig ud af regeringen som følge af salget.

Pres fra begge sider

Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og til sidst også SF har flere gange forsøgt at presse Corydon til at fortælle, om der var andre bud end det fra Goldman Sachs - og hvad de bud i givet fald lød på.

Men Bjarne Corydon stod under hele forløbet fast på, at han ikke ville fremlægge noget fra forhandlingerne op til salget.

"I min tid som finansminister lagde jeg afgørende vægt på hensynet til statens økonomiske interesser og fremtidige investorers sikkerhed for, at deres bud behandles fortroligt, når de investerer i Danmark gennem forretninger med staten. Det er stadig et relevant hensyn," skriver han.

"Jeg har aldrig haft nogen personlig interesse i, at Finansudvalget afskæres fra fortrolig indsigt i de afgivne bud på Dong, da materialet naturligvis klart dokumenterer, at sagen blev håndteret korrekt i overensstemmelse med alle regler."

Enhedslisten: Det ser ikke kønt ud for Corydon

Hjorts Dong-tilbud bliver mødt med nye krav

Hjort: Udvalg skal have indblik i alle Dong-bud 

Goldman Sachs vil give udvalg indsigt i Dong-køb

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også