Rivals regnskab signalerer svært marked for NKT

De udfordrende vilkår på flere af de europæiske markeder for elkabler består. Det er det uændrede signal i regnskabet fra NKT Cables' franske konkurrent, Nexans, onsdag morgen, vurderer Sydbank.

Nexans kom ud af ud første halvår med et underskud på driften på 4 mio. euro, men favner også langt bredere end NKT Cables både geografisk og produktmæssigt. I forhold til markedet for elkabler er tendensen dog uændret og ikke alt for opmuntrende.

"Jeg synes i for sig ikke, at der er banebrydende nyt. Men det er klart, at Nexans regnskab kaster lys over, at situationen generelt er udfordrende på mange europæiske markeder," siger senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Han hæfter sig ved, at Nexans i de fleste segmenter af kabelmarkedet melder om udfordrende markedsvilkår.

"Det er lidt den samme historie, som NKT Cables har fortalt i de seneste kvartaler. Inden for lavspænding og byggeri er markedet relativt svagt i de dele af Europa, hvor Nexans er tilstede, mens det er lidt bedre på de markeder, hvor NKT Cables er tilstede, blandt andet i Skandinavien. Inden for mellemspænding er markedet stadigvæk svagt, og forsyningsselskaberne udnytter ikke de rammeaftaler, de har indgået," konstaterer Sydbank-analytikeren.

Også når det kommer til højspændingskabler på landjorden tales der også om et svagt marked, mens lyspunktet i sektoren er søkabler til blandt andet vindmølleparker.

"Så for mig at se, er regnskabet med til at understrege, at det stadigvæk skal være Drive-programmet (Spareprogram, red.) i NKT Cables, der skal skabe indtjeningsfremgang samt de kvartaler, hvor der er høj aktivitet inden for undervandsprojekter," konstaterer Jacob Pedersen.

NKT Cables fik i første kvartal et operationelt EBITDA-resultat på 108 mio. kr. - en stigning på 59 mio. kr. Heraf bidrog Drive-programmet med 72 mio. kr. NKT har nu lanceret anden fase af Drive-programmet, der skal fokusere på styring af udbudsprocesser og salgsoptimering.

Aktien i NKT stiger onsdag formiddag med 0,1 pct. til 375,50 kr. Nexans falder med 4,4 pct.

Nexans vender plus til minus

Leverandører fundet til verdens længste undersøiske motorvej

Energinet sender kabelordre til Frankrig

Kabelkæmpe sælger amerikansk fabrik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også