Energiindustrien er et vinderhold

KOMMENTAR: Den nye energiminister sender et vigtigt signal, når han vil "fastholde Danmark i den grønne førertrøje", mener Troels Ranis, branchedirekør hos DI.
Af Troels Ranis, branchedirektør, DI Energi

I disse dage kæmper verdens bedste cykelryttere og -hold om at vinde Tour de France. Bliver det Froome, Nibali eller Contador, der står øverst på podiet efter tre ugers strabadser? Vinderen bliver et eksempel på, hvordan verdens hårdeste cykelløb vindes med en kombination af dygtig holdindsats og individuelle kvaliteter.

Den danske energiindustri er et af Danmarks vinderhold med virksomheder inden for erhvervsområder, der hører til de bedste i verden. Energiindustrien eksporterer olie/naturgas og energiløsninger for 125 mia. kr. hvert år. Den beskæftiger 56.000 medarbejdere og salg af energiløsninger har en årlig vækst på mere end 10 pct.

Eksport af energiteknologi i rekordniveau

Derfor er energi,- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts klare udmelding i Politiken den 16. juli om at fastholde Danmark i den grønne førertrøje et vigtigt signal til branchen om, at den skal holde tempoet højt de kommende år.

Lilleholt: Vi skal fortsat være foregangsland

Meget i dag kan blive til endnu mere i fremtiden. I DI Energi har vi sat os den ambition at runde 100 mia. kr. i årlig eksport af energiteknologi i 2020. Oven i den ambition kommer et fortsat væsentligt salg af dansk olie og naturgas, som naturligvis gør det samlede eksporttal endnu større.

De sidste 40 år er det lykkedes at gennemføre en gennemgribende omstilling af energiforsyningen i Danmark samtidig med, at eksporten af danske energiløsninger til verden omkring os er vokset. Energiindustrien har opnået en stor strategisk betydning for Danmark. Og resultaterne er opstået gennem en vekselvirkning, hvor en målrettet, stabil og balanceret energipolitik med bred politisk opbakning har været med til at skabe rammerne for et dansk hjemmemarked, som danske virksomheder har formået at udnytte.

I DI Energi glæder vi os til at deltage i de kommende etaper med at få lagt rammerne en for dansk energipolitik frem mod 2030, der går hånd i hånd med en ambitiøs og langsigtet europæisk energipolitik. Vi er nemlig helt enige med ministeren i, at "vi har noget ud af at være foregangsland."

Venstre lun på at afvikle vindstøtten hurtigere

Venstre vil have energikommision efter valget

Venstre i kovending om PSO-afgift

V og K vil genåbne aftale om energi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også