Højspændt atomaftale er en joker for oliepris og aktier

En aftale om Irans atomprogram vil med al sandsynlighed udløse et yderligere dyk i oliepriserne.
Foto: Hasan Jamali/AP
Foto: Hasan Jamali/AP
RITZAU FINANS OG MATHIAS ØRSBORG JOHANSEN

Aktie- og især råvarehandlere skæver i disse timer til maratonforhandlingerne om en aftale om Irans atomprogram i Lausanne i Schweiz.

Det skyldes, at der er mulighed for, at en aftale kan lægge et nedadgående pres på olieprisen, hvilket umiddelbart vil blive set som en god fødselshjælper for det spirende økonomiske opsving i blandt andet Europa.

Olieanalytikere vurderer over for CNBC, at en aftale kan sende prisen på Brent-olie ned med op til 5 dollar per tønde. Det skyldes, at det i forvejen udbudsmættede råoliemarked vil blive ramt af ekstra forsyninger fra Iran, hvis USA og EU's sanktioner ophæves.

Iran og Rusland: Atomaftale på plads i løbet af onsdag

Aktiestrateg i Carnegie, Henrik Drusebjerg, mener dog, at råvaremarkederne allerede har taget delvist forskud på en aftale. Således er olieprisen allerede faldet med 6 pct., eller omkring 4 dollar per tønde, siden i torsdags til 55,13 dollar.

"Prisen er faldet på baggrund af rygter om, at Iran vil få lov til at eksportere i omegnen af 1 mio. tønder mere om dagen, end landet gør i dag. Så jeg vil blive overrasket over, hvis det, at en aftale annonceres, sender olieprisen yderligere kraftigt ned," siger Henrik Drusebjerg til Ritzau Finans.

Han peger på, at udbuddet på oliemarkedet er udsat for en modsatrettet effekt i Canada og USA, hvor antallet af aktive borerigge er på vej ned.

"Så det vil overraske mig, hvis en aftale skubber meget voldsomt til prisen," siger Henrik Drusebjerg, der også mener, at aktiemarkedet langt hen ad vejen har indregnet, at der opstår enighed, og at Iran får lov at eksportere ekstra 1 mio. tønder.

"Men så kan det selvfølgelig vise sig at blive mere eller mindre, og det kan rokke ved såvel olieprisen som aktiemarkedet," vurderer Carnegies aktiestrateg.

Iran klar til at slippe store mængder olie løs

De seneste meldinger fra forhandlingerne om Irans atomprogram tyder på, at parterne er kommet tættere på hinanden. Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, sagde natten til onsdag dansk tid, efter at tirsdagens deadline var udløbet, at der er gjort "store fremskridt", og at håbet er at have en "konklusion" på forhandlingerne klar onsdag i løbet af dagen. Aftalens fulde tekst kendes endnu ikke, men parterne har lagt op til, at Iran skal forlænge den periode, det vil tage at udvikle en atombombe med ti måneder.

I dag kan landet producere atomvåben i løbet af to måneder, men det skal altså forlænges til et år, og samtidig er der blevet krævet større åbenhed om en eventuel produktion.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har ifølge det russiske nyhedsbureau Tass forudset, at en plan er nært forestående.

Iran eksporterer i dag omkring 1 til 1,1 mio. tønder olie om dagen til lande som Kina, Indien, Sydkorea, Japan og Tyrkiet. Det er ifølge Bloomberg et fald fra omkring 2,5 mio. tønder om dagen, inden sanktioner fra USA og Europa trådte i kraft i midten af 2012.

Små krusninger på olieprisen

Produktionskapaciteten ligger imidlertid endnu højere. Irans olieminister sagde i midten af marts, at produktionen kan hæves til omkring 3,8 mio. tønder om dagen i løbet af bare få måneder.

Iran har desuden store olielagre. Reuters skrev for en uge siden, at Iran har opmagasineret mindst 30 mio. tønder i 15 supertankere på havet.

Risikoen i forhold til olieprisen er desuden Saudi-Arabiens reaktion på en aftale.

Analysehuset IHS Energy vurderer over for CNBC, at prisen på en tønde Brent kan falde helt ned til omkring 30 dollar, hvis Saudi-Arabien svarer igen ved at hæve sin eksport for at holde fast i sin markedsandel.

Nordea: Ny energi lægger pres på olieprisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også