EnergiWatch

Vestager åbner kattelem i PSO-strid med Danmark

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har lagt de krigeriske meldinger på hylden i sagen om den danske PSO-støtte, som Kommissionen har stemplet ulovlig. Klima- og energiministeren skal drøfte PSO-striden med Vestager senere på ugen.

Foto: Mik Eskestad

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager går øjensynligt ikke efter struben på klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) i spørgsmålet om Danmarks brug af den omstridte PSO-afgift.

"Jeg tror, at man skal være lidt forsigtig med at hugge alting i sten. Måske er det bedre at finde en ordning i forhold til spørgsmålet om diskrimination, der er afbalanceret og ordentlig, men som måske skal revideres om 3-4 år," siger Margrethe Vestager om PSO-striden.

EU-Kommissionen fastslog sidste år, at Danmark diskriminerer udenlandske elproducenter, fordi de ikke får del i de danske PSO-milliarder, selv om der også er udenlandsk strøm i danske stikkontakter.

I stedet går PSO-milliarderne alene til danske producenter af grøn strøm, og det er ifølge Kommissionen ulovlig statsstøtte.

Kommissionen nye udspil til en energiunion har særlig fokus på udfordringen med statsstøtte til sorte og grønne energikilder. Men det stiller ikke nødvendigvis Danmark værre i PSO-striden, lyder det fra konkurrencekommissæren.

"Selv om det her (udspillet om energiunionen, red.) måske først var kommet om et halvt år, ville vi jo stadig skulle snakke med den danske regering om PSO-afgiften på samme måde, som vi gør i dag," siger Margrethe Vestager, der indtil for få måneder siden var ministerkollega med Rasmus Helveg Petersen.

Foreløbig har han landet PSO-tvisten med en midlertidig aftale med EU-Kommissionen, som blåstempler PSO-afgiften frem til 2017. Alligevel tikker PSO-uret højtlydt.

Årsagen er, at en ny aftale med Vattenfall om at opføre havmølleparken Horns Rev 3 er betinget af en EU-aftale inden den 15. juli, som sikrer Vattenfall en statsstøtte for at opføre Horns Rev 3, der med dagens elpriser løber op i mere end 11 mia. kr.

Ministeren erkender, at uret tikker.

"Vi skal have en afklaring, inden tidsfristen på Horns Rev 3 udløber. Vi har kontakt til Kommissionen hele tiden. Foreløbig går det fint, men vi er ikke i mål endnu," siger Rasmus Helveg Petersen og understreger, at han skal drøfte PSO-striden direkte med konkurrencekommissæren senere på ugen.

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs