Pave Frans vil bane vejen for klimaaftale

Pave Frans går nu for alvor ind i kampen for en global klimaaftale i Paris til november med udstedelsen af et usædvanligt dekret.
Foto: Alessandra Tarantino/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Alessandra Tarantino/AP/POLFOTO/arkiv

Hvad der endnu ikke lykkedes verdens politiske ledere i de seneste 20 år, kan måske blive til virkelighed med guddommelig hjælp.

I hvert fald skriver The Guardian, at katolikkernes overhoved, pave Frans, nu aktivt kaster sig ind i kampen for en global klimaaftale frem mod topmødet i Paris til november.

Avisen beskriver pavens bestræbelser som tre-strenget: For det første vil paven udgive et såkaldt encyklika, som er et meget sjældent dekret-lignende dokument, som vil handle om klimaforandringerne. Dokumentet vil opfordre verdens 1,2 mia. katolikker til at gøre noget ved klimaudfordringerne af "moralske og videnskabelige" grunde, skriver The Guardian. Dokumentet vil blive sendt ud til verdens 5.000 katolske biskopper og 400.000 præster.

Desuden vil paven i september i New York tale og lave lobbyarbejde ved FN's generalforsamling for en klimaaftale, og endelig vil han opfordre til at samle ledere fra forskellige religioner til et møde om klimaproblemerne.

"Klimaforandringer uden fortilfælde"

Ifølge den argentiske biskop Marcelo Sorondo, chef for Vatikanets Pavelige Videnskabelige Akademi og en nær ven af pave Frans, ønsker paven direkte at påvirke topmødet i Paris.

"Vores akademikere støtter pavens initiativ til at influere næste års (2015, red) afgørende beslutninger," udtalte han på et møde i London for nylig.

"Hvis de nuværende udviklinger fortsætter, så vil dette århundrede være vidne til klimaforandringer uden fortilfælde og en ødelæggelse af økosystemet med tragiske konsekvenser," sagde han videre ifølge The Guardian.

Vil true og glæde

Pavens klimaarbejde vil ikke gå rent alle steder i den katolske kirke og vil formenligt blive set som meget politisk, vurderer Dan Misleh, chef for Den Katolske Klimapagt.

"Der vil altid være en 5-10 pct., som vil tage det ilde op. De er meget højrøstede og har politisk gennemslagskraft. Denne encyklika vil true nogle folk og glæde andre. Argumenterne handler om økonomi og videnskab mere end moral," siger han til avisen og understreger dokumentets betydning:

“En pavelig encyklika er meget sjælden. Det er blandt de højeste niveauer af den pavelige autoritet. Det vil være mellem 50-60 sider langt. Det er stor ting. Men der vil være en del katolikker, som vil sige, at han her involverer sig i politiske emner, og at han går ud over hans ekspertise."

USA appellerer til verden om ny klimaaftale

Maratonmøde i Lima får sluterklæring om klima i hus

Klimamøde skal bane vej for ny klimaaftale

Det beskidte kul er en bragende succes

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også