Indien vil investere 100 mia. dollar i klimaet

Den folkerige nation Indien vil nu løfte sin del af den grønne omstilling.
Foto: Manish Swarup
Foto: Manish Swarup
AF RITZAU FINANS

Indien, der er verdens næstmest folkerige land, planlægger at bruge 100 mia. dollar på klimarelaterede investeringer som led i en større, international handlingsplan mod nedsættelsen af global opvarmning. Det skriver Bloomberg News.

"Indien er fast besluttet på spille en væsentlig rolle i den globale kamp mod klimaforandringer," siger Indiens miljø- og klimaminister Prakash Javadekar, på FN's klimakonference i Lima, Peru, ifølge Bloomberg. Udmeldinger skal ses i lyset af de fremtidige klimaudfordringer, som landet vil møde.

Frem mod 2014 vurderer det Internationale Energi Agentur, IEA, at forbruget af elektricitet vil fordobles. Som det ser ud nu, kommer 60 pct. af Indiens elforbrug fra kul, skriver Bloomberg.

Indien er et af de lande i verden, der har den mindste CO2-udledning per indbygger. Men med en befolkning på godt 1,15 mia. mennesker, udleder Indien ifølge Bloomberg dog tredjemest CO2 efter USA og Kina.

Udmeldinger om nye grønne investeringer skal ses i lyset af, at USA og Kina i november blev enige om at nedsætte udledningen, og det har sat en pres på Indien.

Det vurderer seniorrådgiver i Greenpeace Abhishek Pratap, som udtaler: "Nu er det Indiens tur til at lave et lignende træk for vores fremtidige generationer. I løbet af første kvartal næste år er Indien nødt til at implantere en konkret plan, der inkluderer udfasning af kulforbruget, en strømlinet plan frem mod 2025 og en markant forøgelse af grøn energi."

Til sammenligner udleder Kina omkring tre gange så meget CO2.

Klimamøde skal bane vej for ny klimaaftale

Ny "afgørende etape" klimaforhandlinger begynder i dag

Obama om klimamål: Milepæl i Kina og USA's forhold

FN: Flere mennesker skader klimaet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også