Lav oliepris vil ramme norsk økonomi hårdt

De kommende år vil Norge opleve en væsentlig opbremsning i økonomien anført af den lave oliepris.
Foto: Harald Pettersen - Statoil
Foto: Harald Pettersen - Statoil

Den rekordlave oliepris vil i de kommende år for alvor sætte sit præg på den norske økonomi. Det spår Norges Statistik (SSB), der i en netop offentliggjort dyster prognose nu sænker forventningerne til BNP-vækst, boligpriser og olieinvesteringerne.

Olieprisen er siden juni faldet med 45 dollar per tønde, og handels nu til omkring 70 dollar. Det vil mærkbart ramme investeringerne i den for Norge så væsentlige oliesektor, lyder forudsigelserne fra SSB.

Hidtil har forventningen været, at man næste år ville opleve en nedgang i olieinvesteringerne i Norge på 7,5 procent. Det tal nedjusteres nu yderligere og forventningen lyder nu på en nedgang på 12,8 procent. Også i 2016 er udsigten for olieinvesteringer dyster. Her troede SSB tidligere på en vækst i investeringer på 6,8 procent. Det tal er nu nedjusteret drastisk til en nedgang på 7,2 procent.

De kommende års drastiske nedgang i investeringer vil ske på baggrund af et rekordår i år, hvor der bliver investeret 218,6 mia. norske kroner i landets olieindustri.

Fald i boligpriser

SSB vurderer også, at man vil se en tilbagegang i de norske boligpriser i 1.halvår 2015. Det norske boligmarked i gået uden om den globale nedtur for boligmarkedet, og har i år været rødglødende. Men næste år indledes altså i følge rapporten fra SSB med et fald, der vil ende ud med tilbagegang i realpriserne for boligmarkedet på 2,5 procent i 2015.

Det største lyspunkt i SSB's rapport er, at den svækkede norske krone vil holde den norske konkurrenceevne stærk, hvilket vil øge eksporten.

Oliekrisen har skåret 26 mia kr af Seadrills værdi 

Statoil-chef: Brug for billioninvesteringer i olie og gas  

Oliegigant på skrump - sparer julefesten væk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også