EnergiWatch

Flere forsøg på momsfusk med energi i Danmark

De danske skattemyndigheder har i flere tilfælde afværget forsøg på momssvindel på el- og gashandel.

Foto: Stine Bidstrup

I 2012 og 2013 har der været i hvert fald fire tilfælde, hvor SKAT har blokeret for selskaber i Danmark i frygt for, at de ville begå momssvig på handlen med el- og gas.

Det oplyser skattemyndighederne, efter at EnergiWatch i sidste uge kunne fortælle, at både Europol og de ti største energiorganisationer i Europa nu advarer om omfattende momssvindel på området fra organiserede kriminelle netværk.

Ny momssvindel på energi breder sig over Europa

”Skatteministeriet har i flere år været opmærksomme på, at det internationale el- og gasmarked er i risikozonen for svig med moms. Netop derfor har SKAT haft en særlig overvågning af dette marked siden 2011 og har i flere tilfælde kunnet blokere for initiativer, der kunne udvikle sig i retning af svig,” skriver Skatteministeriet i en kommentar til EnergiWatch.

SKAT, som er en adskilt styrelse, oplyser endvidere, at der konkret er tale om fire tilfælde, hvor "selskaber, der ønskede at agere på det danske el-marked," er blevet afvist.

Skatteminister afviser indgreb mod momsfusk på energi 

Ryger der noget gennem nettet?

De ti energiorganisationer, der advarer om svindlen, frygter en gentagelse af de momskarruseller, man for få år siden så på handlen med CO2-kvoter, og som endte med at koste de europæiske statskasser minimum 37,5 mia. kr.

Derfor opfordrer energiorganisationerne og Europol til, at alle EU-lande implementerer den europæiske anti-svindelpakke fra sommeren 2013, som bl.a. indebærer omvendt betalingspligt af moms på området, og som ifølge organisationerne effektivt vil kunne standse svindlen.

Men foreløbig har kun seks lande indført pakken - og her er Danmark ikke iblandt. Og til trods for at organisationerne understreger, at det er nødvendigt, at samtlige EU-lande implementerer reglerne, hvis svindlen skal til livs, da der netop er tale om grænseoverskridende kriminalitet.

”Det er som om, de ikke forstår omfanget af problemet,” som Una Shortall fra de europæiske energitilsyn - CEER - for nylig sagde til EnergiWatch om de lande, der ikke har indført reglerne.

Men som EnergiWatch kan fortælle i dag, så mener de danske skattemyndigheder ikke, at det er nødvendigt at indføre reglerne, da man er tilfreds med den overvågning, man har i dag.

EnergiWatch har spurgt Skatteministeriet til, hvordan man kan være sikker på, at overvågningen fanger alle forsøg på momssvindel på området, men ministeriet har valgt ikke at svare på spørgsmålet.

Sagen vækker kritik fra flere sider i Folketinget.

"Man skal selvfølgelig ikke skyde gråspurve med kanoner, men det undrer mig, at SKAT ikke mener, at det er nødvendigt at tage alle midler i brug for at undgå svindlen," udtaler Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker.

Læs mere om skattemyndighedernes forklaring om ikke at indføre EU's antisvindelpakke her.

Nyt moms-mareridt: Enhedslisten kræver skatteministeren på banen

Mere fra EnergiWatch

Equinor og VNG udvider brintsamarbejde

De to olie- og gasselskaber har et kæmpeprojekt på tegnebrættet, hvor Rostock skal være centrum for en enorm tysk brintproduktion med lagring af overskydende CO2 i norske oliefelter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs