Ny EU-Kommission godkendt trods modstand

Europa-Parlamentet har godkendt den ny EU-Kommission med Jean-Claude Juncker i spidsen.
Foto: Yves Logghe/AP/POLFOTO
Foto: Yves Logghe/AP/POLFOTO
RITZAU

Efter måneders tovtrækkeri, hidsige debatter og små justeringer i sammensætningen af den kommende EU-kommission kan dens formand Jean-Claude Juncker ånde lettet op.

EU-Parlamentet har onsdag ved en afstemning i Strasbourg godkendt kommissærholdet, og det tegner dermed til, at kommissionen kan indlede sit arbejde som planlagt 1. november.

423 parlamentarikere stemte for, og 209 stemte imod kommissionen.

Under formiddagens debat efter Junckers præsentation af kommissionen benyttede mange parlamentarikere imidlertid chancen for at kritisere både kommissionen og processen, hvor nogle af de mindre grupper føler, de blev kørt over af de borgerlige og socialdemokraterne.

Det har blandt andet medført, at kontroversielle kandidater som spanieren Miguel Canete slap igennem og får ansvar for klima og energi, selvom han har haft store interesser i olieindustrien, og nu blot har overladt problematiske poster til nære familiemedlemmer.

Danske medlemmer skeptiske

Især var medlemmer af De Grønne med danske Margrete Auken (SF) og euroskeptikerne i ECR-gruppen med de fire danske DF-medlemmer meget klare i deres afvisning af holdet.

"Det er bare et show, hvor den borgerlige gruppe og socialdemokraterne kører det hele igennem. Jeg tror, at denne kommission bliver værre end den forudgående," siger Jan Zahradil fra ECR-gruppen.

Men også socialdemokraterne, der støtter borgerlige Juncker, udtrykte kritik af flere kommissærer.

Det blev bemærket og kritiseret fra flere sider, at den luxembourgske formand ikke har formået leve op til sit eget løfte om mindst 40 procent kvinder i kommissionen.

Ikke så mange kvinder som lovet

Det er endt med kun ni kvinder ud af 28 medlemmer, og luxembourgeren forsøgte at imødekomme dette med humor.

"Jeg kan desværre ikke skifte køn - i hvert fald ikke på den korte bane," siger Juncker og udløser latter i parlamentet.

EU-Kommissionen mangler nu blot endelig godkendelse af medlemslandene, hvilket regnes for en formalitet. Den godkendelse ventes på topmødet i Bruxelles senere i denne uge.Europa-Parlamentet godkender ved afstemning den EU-kommission, som er sat sammen og ledes af formand Jean-Claude Juncker. 423 stemmer for og 209 stemmer imod.

DE: Sefcovic viste overskud i høring

Danmark i slutspurt for kortsigtet PSO-løsning

Junckers nye energi-chef skal i ilden i aften

Bendtsen: Giv nu lige Cañete en chance

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også