EnergiWatch

1.100 solcelleejere har penge til gode

Godt halvdelen af pengene kan først udbetales, når Danmark bliver enig med EU-Kommissionen.

Foto: Ritzau Scanpix/Tobias Selnær Markussen.

De havde sat næsen op efter at tjene lidt på at sælge overskudsstrømmen fra et solcelleanlæg til staten.

Men aktuelt har omkring 1.100 solcelleejerne endnu ikke fået udbetalt nogen af de penge, som de har været stillet i udsigt.

Samtidig kan de foreløbig kun få udbetalt knap halvdelen af det forventede beløb. Hvornår de resterende penge kan udbetales, afhænger af hvornår Danmark og EU-Kommissionen kan få bilagt striden om den danske PSO-ordning. Udbetalingerne til solcelleejerne forudsætter nemlig en EU-godkendelse.

At danske solcelleejere er kommet i klemme, er en konsekvens af, at Folketinget for snart to år siden indførte en ny nettobaseret timeafregning. Ifølge den vil alle nye solcelleejere få udbetalt 130 øre for hver overskuds-kilowatt, der leveres til det fælles elnet.

Men EU-Kommissionen har hele tiden tvivlet på lovligheden af den danske aftale, fordi den kun støttede elproduktion fra danske solceller, men ikke solcelle-el produceret i andre EU-lande og forbrugt i Danmark.

Derfor har EU-Kommissionen ment, at aftalen var i strid med konkurrencereglerne.

Af samme grund har Energinet.dk, der administrerer udbetalingen til solcelleejerne foreløbig kun kunnet udbetale 60 øre per kilowatt til solcelleejerne. De 60 øre var nemlig tidligere godkendt af EU.

Den resterende betaling kan Energinet.dk ikke tage stilling til, så længe loven ikke er gældende. Så først når uenigheden mellem Danmark og EU-Kommissionen er ryddet af vejen, kan Energinet.dk modtage ansøgninger og behandler sagerne om forhøjet pristillæg.

Der er dog også solcelleejere, som mangler at få de 60 øre per kilowatt udbetalt.

Afregningstallene opdateres hver fredag, og Energinet.dk sender så hver uge en opgørelse over solcelleanlæg til Energistyrelsen, der sender videre til Folketinget. Den nyeste opgørelse viser, cirka 1.100 ejere af solcelleanlæg mangler at få udbetalt penge.

Ifølge Louise Rønne Christensen, der er sektionschef i solcelleafdelingen hos Energinet.dk, har man ikke noget bud på, hvor stort solcelleejernes samlede tilgodehavende er.

"En stor del af anlæggene er mindre private anlæg, hvor det drejer sig om meget små beløb, mens der for ejere at større anlæg er tale om større beløb. Men vi arbejder på fuld kraft for at komme til bunds i bunken," forklarer Louise Rønne Christensen.

Der er forskellige forklaringer på, hvorfor solcelleejerne endnu ikke har modtaget deres penge.

I 314 tilfælde har Energinet.dk modtaget data på anlæggene, men endnu ikke modtaget selve ansøgningen om udbetaling. For 250 anlæg mangler der enkelte oplysninger i ansøgningerne, i 255 tilfælde har Energinet.dk både data og ansøgninger, men har endnu ikke fået færdigbehandlet sagerne. I 225 tilfælde er der blevet indsendt data, men anlæggene er endnu ikke blevet oprettet i systemet.

Regeringen har ændret holdning

Den danske regering har hidtil fastholdt, at de danske regler var gode nok, men 8. september udsendte klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) en pressemeddelelse, hvori han gav udtryk for, at regeringen nu ville forsøge at finde en løsning sammen med EU-Kommissionen.

”Sagen har skabt usikkerhed blandt både virksomheder og borgere om afregningspriser på el og om de lempelser af PSO’en, vi gennemførte i vækstaftalen. Den usikkerhed kan vi ikke leve med, og jeg vil derfor personligt følge op over for EU’s konkurrencekommissær,” hed det fra Rasmus Helveg Petersen.

Det er blevet positivt modtaget i solcellebranchen, der dog stadig er usikker på, om det tager måneder eller år at finde en løsning, der tilfredsstiller EU-Kommissionen.

”Vi ser et meget stærkt behov for, at ministeren nu drager til Bruxelles og fjerner de forhindringer, der står i vejen for, at der kan opføres nye store og små solcelleanlæg i Danmark,” lyder det fra Søren Rise, der er chefkonsulent for arbejdsgiver- og brancheforeningen Tekniq.

Den repræsenterer el- og vvs-virksomheder, der tilsammen beskæftiger 40.000 medarbejdere, og det er i høj grad dem, der installerer solcelleanlæggene.

Han glæder sig over, at regeringen nu er mere indstillet på at imødekomme EU-Kommissionen.

”Det er positivt, at regeringen nu lytter til EU og går aktivt til forhandlingsbordet, så den økonomiske ordning omkring solceller kan komme ud af det bureaukratiske dødvande,” siger Søren Rise.

Usikkerhed i branchen

Både han og Flemming Vejby Kristensen, der er formand for Dansk Solcelleforening, henviser til, at usikkerheden har fået mange aktører til at forlade branchen.

”Når man har lavet en lov, der ikke kan effektueres, må man lave loven om. Det kan jo ikke nytte, at man lægger en hel branche død på grund af den usikkerhed, der nu har hersket i mere end halvandet år,” siger Flemming Vejby Kristensen.

Han mener, at regeringen eksempelvis kunne lempe restriktionerne over for kommuner, der er tvunget til at oprette nye selskaber for at komme med i solcelleordningen.

”Samtidig kunne man med fordel se til Tyskland, hvor myndighederne regulerer efterspørgslen på solcelleanlægge ved at skrue på tilskuddet fra måned til måned. Hvis interessen er faldende, skruer man lidt op for tilskuddet, og man kan så skrue ned igen for at hindre, at det løber løbsk. Det er alle politikere jo nervøse for. På denne måde kender man ret præcist udgifterne,” siger Flemming Vejby Kristensen.

”Danmark skal sørge for at følge med udviklingen. Når en branche ligger stille, mister vi vigtig viden på området,” tilføjer han.

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs