Tesla halverer prisen med ny model

Frem mod 2020 forventer den amerikanske bilproducent selv at kunne fremstille de dyre bilbatterier, og sammenholdt med ny og billigere teknologi kan en ny Tesla-model komme til at koste det halve af standardvognen.
Foto: Tesla
Foto: Tesla

Den amerikanskproducerede grønne superbil Tesla kan om bare få år blive lidt lettere at komme i økonomisk ræddevide af.

Tesla vil nemlig lancere en ny model, som skal koste omkring det halve af den nuværende standardmodel, Tesla S, skriver det britiske bilmedie AutoExpress.

Den nye model får navnet Model 3 og kan efter forventningerne kommer til salg hos britiske forhandlere i 2017.

Vil selv lave batterier

Historien har AutoExpress fået under et eksklusivt interview med Teslas grundlægger og administrerende direktør, Elon Musk, og selvom direktøren ikke direkte bekræfter biljournalistens hypoteser, så lyder det, at den markant billigere model er mulig på grund af et nyt og mere omkostningslet design.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Den billigste udgave af S-modellen står i næsten 60.000 britiske pund, og Elon Musk siger i interviewet, at den lille ny kommer til at koste omkring det halve. Herhjemme skal man slippe 540.000 kroner for den billigste udgave af S-modellen.

Rygter går på, at Tesla 3 skal være en femtedel mindre end S-modellen, og det skyldes altså muligvis en ny batteriteknologi.

Netop batterierne er elbilernes akilleshæl, fordi store batterier er dyre og små batterier ikke rækker langt nok. Også derfor annoncerede Tesla i år, at man selv går ind i markedet for at udvikle og producere bilbatterierne i stedet for at være afhængig af andre virksomheder. Det har ledt til spekulationer til et generelt fald i priserne på batterierne.

AutoExpress forventer, at bilen får en rækkevidde på 200 miles svarende til omkring 320 kilometer.

Toyota-boss nedgør elbiler

Her er konkurrenternes modtræk til Teslas elsucce

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også







Job

Se flere jobs