Medie: Ministers tal for grønne jobs skudt langt over
Der skulle angiveligt blive skabt 2,5 job for hver million kroner, som støttes med midler fra EUDP-puljen (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), skriver Ingeniøren.
Det fremgår af en ny rapport, som er lavet af Oxford Research for EUDP, der hører under klima- og energiministeriet.
Klima- og energiminister Rasmus Helveg har da også brugt tallet til at fremhæve jobskabelsen.
"Tallene bekræfter Danmarks satsning på energiteknologi og understreger, at grøn omstilling og jobskabelse kan gå hånd i hånd," sagde ministeren, men tallene i rapporten tyder på, at noget er helt galt.
Direktør: Glem det tal
Ifølge rapporten skulle Andresen Towers, der laver vindmølletårne, have skabt 200 nye job i forbindelse med et projekt, som er gennemført fra 2011-2012, og som har haft et budget på beskedne (i EUDP-sammenhæng) 5,75 mio. kr.
Men det tal er helt hen i vejret, lyder det fra Andresen Towers selv.
"Glem det tal. Vi har måske ansat omkring 100 medarbejdere, og det skyldes ikke kun dette projekt, men vores generelle høje investeringer," siger adm. direktør Ib Andresen til Ingeniøren.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
De 200 jobs, der skulle være skabt hos Andresen Towers, udgør 40 pct. af alle de direkte jobs (493), der skulle være skabt ved hjælp af EUDP-støtte for samlet 398 mio. kr.
Udmeldingen fra Andresen Towers kommer bag på Energistyrelsen, der vil kontakte tårnproducenten.
Vindkomet forventer 50-100 pct vækst
Siemens' utålmodighed rammer blødende partner
Formand forsvarer støtte til tabsgivende Topsøe-selskab