EnergiWatch

Kina vil oprette asiatisk verdensbank for infrastruktur

Asian Infrastructure Investment Bank er navnet på en ny asiatisk verdensbank, som Kina har planer om at etablere. 22 lande i Asien og Mellemøsten har vist interesse.

Foto: Siemens

Kina har planer om at etablere en finansiel institution, der skal fungere som rival til Verdensbanken.

Verdensbanken er angiveligt kontrolleret af USA og dets allierede, og kineserne har ikke nok at skulle have sagt, hvorfor en ny Asien-baseret institution nu skal varetage Kinas interesser.

Det skriver Financial Times.

Kina udvider planerne om at etablere en asiatisk baseret Verdensbank og foreslår nu på et møde med potentielle samarbejdslande at fordoble det samlede indskudsbeløb til svimlende 100 mia. dollar, svarende til 547,4 mia. kr.

Indtil videre har 22 lande vist interesse i projektet, heriblandt rige oliestater i Mellemøsten, og organisationen vil samlet kalde sig Asian Infrastructure Investment Bank. Organisationens første opgave bliver angiveligt at genskabe Silkevejen, der var en gammel handelsrute mellem Europa og Kina.

Kinesiske ledere har de seneste år efterspurgt større indflydelse i globale institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF, men vurderer ikke, at den kinesiske stemme i disse institutioner har fulgt med Kinas nye rolle som økonomisk supermagt.

"Kina føler ikke, at de kan få noget som helst gennemført i Verdensbanken eller IMF, og derfor vil de nu etablere deres eget svar på Verdensbanken, som de selv kan kontrollere. Der er stor interesse blandt asiatiske lande for sådan en organisation, men Kina bliver nødt til at gå forrest, udtaler en kilde tæt på diskussionen om etablering af organisationen til Financial Times.

Politiske ledere i Beijing håber, at banken er endegyldigt etableret inden udgangen af 2014 og har allerede udnævnt Jin Liqun til indledningsvist at lede organisationen.

LNG-importen bliver billigere

Inbicon venter på nølende kinesere

Overskud på Inbicon rykker længere væk

Svig, rod og røde tal hos stor jysk underleverandør

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs