Ukraine: Slovakiet skal levere gas til Ukraine

Ukraine kæmper for at få alternative gasleverancer til landet, så afhængigheden af Rusland bliver mindre, og tilsyneladende er en aftale ved at være på plads.
Foto: Gazprom
Foto: Gazprom
AF RITZAU

Slovakiet og Ukraine forventes mandag at underskrive en aftale, som betyder, der bliver åbnet op for en begrænset leverance fra Centraleuropa til Ukraine.

Det oplyser Slovakiets økonomiministerium.

Slovakiet vil bruge nogle gamle rørledninger til at levere tre milliarder kubikmeter gas om året til de ukrainske borgere fra oktober. Den leverance skal sættes op til ti milliarder kubikmeter næste år.

Ukraine-krisen gavner Dong

Ukraine har arbejdet hårdt for en større leverance, men Slovakiet er bange for, at det vil være i strid med den kontrakt, landet har med russiske Gazprom, oplyser Slovakiets økonomiminister, Thomas Malatinskij.

"Jeg er overbevist om, at denne løsning er den første mulige og en realistisk aftale. En der ikke truer energisikkerheden i Slovakiet eller andre EU-lande," siger han i en skriftlig udtalelse.

Europa importerer cirka en tredjedel af sin gas fra Rusland, og omkring 40 procent af det bliver leveret gennem Ukraine.

Ruslands annektering af Krim-halvøen har dog for alvor skabt splid i regionen. Samtidig næsten fordoblede Gazprom gasprisen til et niveau, som Ukraine nægter at betale. Derfor søger Ukraine alternative gasleverancer.

EU skal også diskutere gas-situationen med Rusland.

Ukraine hæver gasprisen med 50 procent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også