EnergiWatch

"Meget negativ bevægelse mod et indre marked for energi"

EU's ambition om at forbinde de europæiske energimarkeder modarbejdes af de største energiselskaber. Det gør, at der sker for lidt, siger Hans Martens fra European Policy Centre.

Foto: /ritzau/Sisse Dupont/

Hvis EU skal gennemføre en grøn omstilling, uden at prisen bliver for høj, er det vigtigt med et indre marked for energi i Europa.

Sådan lyder det fra næsten alle sider i offentligheden, men i realiteten sker der meget lidt.

Det siger Hans Martens, tidligere direktør og nu konsulent i tænketanken European Policy Centre.

”Der er slet ikke noget indre marked for energi i EU lige nu, og der er en meget negativ bevægelse i forhold til at etablere kabler på tværs af landene for at skabe et fælles marked," siger Martens til EnergiWatch.

Der sker alt for lidt, og jeg tror, at det i høj grad er på grund af lobbyisme fra de store energiselskaber

Hans Martens, European Policy Centre

På EU-plan er man ellers nået til enighed om, at netop kabler på tværs af landegrænser - såkaldte interconnectorer - er en naturlig forlængelse af ønsket om et energimiks med en stor andel af grønne energikilder. Der er eksempelvis planer om forbindelser mellem UK og Norge og Nordtyskland og Skandinavien.

Det store problem er, at de helt afgørende spillere på området stritter imod.

"Der sker alt for lidt, og jeg tror, at det i høj grad er på grund af lobbyisme fra de store energiselskaber i de store lande. De vil hellere have nationale markeder, og de styrer i høj grad politikerne i deres lande. Det kan de ikke i samme omfang, hvis der eksisterer et indre marked for energi med forbindelser mellem de forskellige lande,” siger Martens.

Flere krav fra energikæmper

Topcheferne i energikæmperne EDF og GDF Suez fra Frankrig, tyske E.On og RWE, spanske Iberdrola og Gas Natural, hollandske GasTerra, italienske Enel, svenske Vattenfall og tjekkiske CEZ har startet en klub, der kaldes Magritte Group. De sidder på halvdelen af produktionskapaciteten i Europa, ifølge Euravtic.

Minister: Energitiltag i EU snegler sig frem

Her kæmper de ti magtfulde direktører blandt andet for en mekanisme, som belønner energiselskaberne for at stille kapacitet til rådighed, og lavere støtte til sol og vind, som de mener tilfører for meget energi til et energinet, der allerede er præget af overkapacitet.

Endelig ønsker de en seriøs genoplivning af CO2-kvotesystemet, hvis lave priser har gjort investeringer i gas og atomkraft til rædsomme forretninger.

Derudover, anfører Martens, modarbejder gruppen altså de kabler på tværs af grænserne, som kan skabe en optimal udnyttelse af eksempelvis vindenergien. Problemet er særligt udtalt for Danmark, som ofte brænder inde med vindkraft, fordi tysk modvilje mod at investere i energiinfrastrukturen skaber flaskehalse i landets energinet.

Nødvendigt med tusindvis af indgreb

At de helt store selskaber har problemer med køreplanen for den grønne omstilling blev bekræftet forleden, da Dansk Energi havde inviteret Eon-topchef Johannes Teyssen til det årlige topmøde i København.

"Vi kan se, at de sidste tre år er CO2-udslippet steget. Vedvarende energi har erstattet CO2-fri atomkraft, og kul erstatter gas. Det var ikke, hvad folk havde forudset," sagde Teyssen og tilføjede, at det har store konsekvenser, når få store, stabile kraftværker skal køre sideløbende med utallige mindre og ustabile energikilder som solceller og vindmøller.

Energiens Europakort

"Man kan spørge, om vi overhovedet har forstået, at vi skal leve med de grimme net. Stabiliteten i systemet falder. Tidligere greb TSOen (TenneT/50 Hertz i Tyskland, red.) ind i markedet syv gange på et år. For mit eget firmas vedkommende har vi måtte gribe ind 1.500 gange det sidste år, fordi systemet ikke kunne klare det, og der var overproduktion nogle steder og mangel andre steder," lød det fra topchefen, der understregede behovet for skabelsen af et kapacitetsmarked, så kraftværker får betaling for at stå til rådighed.

På dagsordenen i årti

I Dansk Energi er vicedirektør Anders Stouge modstander af forsøgene på at spænde ben for udrulningen af et fælles energinet. Et tysk kapacitetsmarked vil imidlertid svække de danske kraftværker, som risikerer at blive udkonkurreret af mere ineffektive tyske værker.

"Det er en tåbelighed. Selvfølgelig skal de bindes sammen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om et stabilt internt energisystem i EU," har Stouge tidligere udtalt til EnergiWatch.

EU-ministre: Indre marked for energi skal være klar næste år

Et indre marked for energi har været på EU-dagsordenen gennem en længere årrække. I februar 2011 lød det fra EU's stats- og regeringschefer, at et indre marked for energi skulle fuldføres senest i 2014. Det kommer ikke til at ske.

Sidste forår trådte en ny forordning om energiinfrastruktur fra EU-Kommissionen i kraft med det formål at sætte skub under udviklingen, som anses som afgørende for, at unionen kan nå sine klimamål og samtidig sikre forsyningssikkerheden.

Mere fra EnergiWatch

Regeringen forbyder rutineflaring fra næste sommer

Det bliver ulovligt at brænde overskudsgas af i Nordsøen, medmindre det er strengt nødvendigt af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Det har regeringen netop besluttet på baggrund af en række afsløringer fra EnergiWatch.

Energinet skal finscreene havmiljø for 6 GW havvind

Energinet er blevet pålagt af Energistyrelsen at igangsætte forundersøgelser for i alt 6 GW havvind samt for ny placering af Hesselø Havvindmøllepark. Derudover skal Energinet forberede etablering af nettilslutningspunkter på land.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs