EL åben for at droppe brændeafgift
Den udskudte forsyningssikkerhedsafgift, der bl.a. er blevet kritiseret for at være for administrativ kompliceret samt dyr for brændeovnsejere, bliver enten ændret eller måske endda helt droppet.
"Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer," siger den nye skatteminister Morten Østergaard (R) i dagens Børsen.
Skatteminister langer ud efter forhadt energiafgift
Avisen erfarer, at afgiften - hvis formål er at skaffe penge i statskassen i takt med, at energiforbruget bliver mere grønt - måske helt droppes, men om det sker, vil ministeren ikke svare konkret på.
Spørger man regeringens støtteparti Enhedslisten, er man villig til at foretage ændringer eller helt droppe afgiften:
"Det er Skatteministeriet og regeringen, der har problemet, for det er dem, der siger, at det handler om afgifter, de skal have dækket ind. Så hvis det er sådan, at Morten Østergaard mener, at han enten kan undvære pengene eller skaffe dem på anden vis, så må vi jo snakke om det. Det er jo ikke os, der har opfundet afgiften. Det er et ønske, som regeringen havde og fik med i energiaftalen," siger partiets energiordfører Per Clausen til EnergiWatch.
Mijømæssig fornuftig
I tilfælde af at afgiften forsat skal være i spil, er det afgørende for partiet, at brændeovnsejere, der står til en massiv afgiftsstigning, ikke går fri.
"Vi vil gerne diskutere et alternativ til det udspil, regeringen er kommet med. Men vi har det synspunkt, at hvis man skal have sådan en afgift, skal det ramme både det kollektive og det individuelle forbrug, så man ikke stiller fjernvarmesektoren i en dårlig position i forhold til individuel opvarmning, da fjernvarme i almindelighed er mere fornuft miljømæssigt. Men ellers afventer vi bare, at skatteministeren kommer med et udspil til, hvordan han vil finde pengene," siger Per Clausen, der dog tidligere har advokeret for, at afgiften i stedet sættes på selve brændeovnene, da det vil styre uden om problemet med en forventelig øget grænsehandel med brænde som følge af afgiftsstigningen.
Brændeafgiften vakler efter proteststorm
Forsyningssikkerhedsafgiften skal bidrage med 2,8 mia. kr. om året, når den er fuldt indfaset i 2020. Penge, der bl.a. skulle finansiere energieffektiviseringer i erhvervslivet.
Både SF og De Konservative erklærer sig overfor Børsen positivt indstillet på at ændre afgiften.
Om forsyningssikkerhedsafgiften
- Ifølge energiforliget indgået mellem regeringen, V, K og EL skal der indføres en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift.
- Afgiften pålægges al rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse.
- Afgiften vil bl.a. blive pålagt brænde, der sælges fra skovene. Afgiften svarer til omkring 275 kr. pr. kubikmeter for løvtræ – svarende til en prisstigning på ca. 90 pct.
- Afgiften pålægges også halm og vil udgøre omkring 430 kr. pr. tons, hvilket fordobler prisen på halm.
Brændeafgiften vakler efter proteststorm
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Relaterede artikler:
Brændeafgiften vakler efter proteststorm
For abonnenter
Udskældt brændeafgift udskydes
For abonnenter