Goldman Sachs-aftale udløber først om et halvt år

Finansministeren vil have aftalen om Dong-salg godkendt i en fart, men intet står i vejen for en udskydning.
AF RITZAU

Selvom finansminister Bjarne Corydon (S) siger, at det haster med at få aftalen om salg af en del af Dong Energy på plads, er der ikke noget i den aftale, som Folketingets finansudvalg skal godkende torsdag, der forhindrer, at salget udskydes.

Det erkender Finansministeriet over for Information.

Den aftale, der er indgået med Goldman Sachs, ATP og PFA, gælder i ni måneder, fra den blev underskrevet 29. november 2013, bekræfter Finansministeriet. Det vil sige, at de tre parters tilbud om at skyde penge i Dong Energy først udløber 29. august i år.

Hasard-spil

Finansminister Bjarne Corydon har ellers i et brev til finansudvalget den 21. januar understreget, at det er vigtigt, at udvalget senest torsdag godkender handlen, hvis man skal overholde den tidsplan, der er lagt.

Finansministeren har ikke ønsket at stille op til interview med Information, men henviser til en pressemeddelelse fra i lørdags:

"Det ville være at spille hasard med Dong Energy og den værdi, selskabet har for det danske samfund, hvis der ikke nu skabes sikkerhed for, at selskabet får tilført den kapital, der er nødvendig," siger Bjarne Corydon i pressemeddelelsen.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, forstår ikke, hvorfor en udskydelse af godkendelsen af aftalen vil medføre usikkerhed om Dong, når aftalen med Goldman Sachs først udløber om godt et halvt år.

"For mig at se vil man først og fremmest have sagen lukket i en fart, fordi man godt kan se, at der hele tiden kommer ting frem, som sætter spørgsmålstegn ved, om det er en klog aftale, der er indgået," siger han.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også