EnergiWatch

Hans Engell: Nyrups DONG-kritik har betydning

Aftalen om salget af DONG står dog fast, mener den politiske kommentator.

Det har en betydning, at den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen til Politiken torsdag, at han håber, Folketinget vil forhindre salget af 19 procent af aktierne i Dong til amerikanske Goldman Sachs.

Det siger politisk kommentator Hans Engell.

"Det har først og fremmest psykologisk betydning. For Nyrup kommer med sin udtalelse på et tidspunkt, hvor den her sag river og flår i sjælen på en stribe Socialdemokrater og SF'ere," siger han til TV 2 News.

Aftalen står til trone

Kritikken af det forestående salg står Poul Nyrup ikke alene med i den socialdemokratiske gruppe.

"Mogens Lykketoft har præcis lige som Poul Nyrup rettet en massiv kritik af det her salg, og der er ikke nogen tvivl om, at det har medløb hos mange Socialdemokrater," siger Hans Engell.

Han mener dog ikke, at de to garvede S-politikeres kritik kan holde aftalen fra at blive ført igennem.

"De faktiske forhold er sådan, at når der ligger en aftale på bordet, og finansministeren har både Venstre og Konservative med, så betyder det, at regeringen har et flertal. Derfor er jeg fuldstændig sikker på, at den vil blive båret igennem Folketinget."

Aktstykket om Dong-handlen skal efter planen godkendes torsdag den 30. januar i Folketingets Finansudvalg.

Mere fra EnergiWatch

Shell afviser at forholde sig til sviner mod dansk raffinaderi

Crossbridge Energy undersøgte raffinaderiet fuldt ud forud for overtagelsen, siger talsperson fra Shell. Talspersonen forholder sig imidlertid ikke til, at raffinaderiet kritiseres i hårde vendinger i en intern mail sendt af en kommunikationsansat hos Shell.

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs