Corydon vil have DONG-aftale hurtigt på plads

Hvis kapitaludvidelsen i DONG trækker ud, får det negative konsekvenser, advarer finansministeren. Han har udskudt generalforsamlingen i energiselskabet.

Det har en række negative konsekvenser for DONG Energy, at Folketinget ikke hurtigt indlemmer Goldman Sachs, ATP og PFA i ejerkredsen.

Det skriver finansminister Bjarne Corydon i et brev til Folketingets partier, hvor han opfordrer til hurtig handling, så energiselskabet kan få tilført ca. 13 mia. kr. i ny kapital.

Aftalen, der blandt andet giver en række særrettigheder til investeringsbanken Goldman Sachs og forgylder topledelsen i DONG med en aktieoptionsordning, er løbet ind i problemer i det nye år, efter at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten foruden en række professorer og branchefolk har rejst kritik af aftalen.

Senest har regeringens støtteparti, Enhedslisten, kaldt finansministeren i samråd. Partiet vil blandt andet vide, hvorfor man tilsyneladende har afvist et bud fra PensionDanmark, der var højere end det, man fik fra Goldman Sachs.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Udskudt til 20. februar

I brevet til Folketingets partier skriver Corydon, at man på grund af usikkerhed om opbakningen til kapitaludvidelsen har valgt at udskyde generalforsamlingen i DONG Energy, hvor kapitaltilførslen endeligt skal vedtages, fra første halvdel af februar 2014 til "omkring den 20. februar".

En fastholdelse af tidsplanen forudsætter imidlertid, at Finansudvalget senest på et møde den 30. januar 2014 tilslutter sig kapitaludvidelsen, der foruden penge fra Goldman Sachs, ATP og PFA også tæller penge fra SEAS-NVE, SydEnergi, Insero og Nyfors. Enhedslisten står uden for aftalen, så Corydon lægger med brevet primært pres på Dansk Folkeparti, da resten af Folketingets partier bakker op om aftalen.

"Finansministeriet finder det væsentligt at søge at fastholde denne tidsplan. Konkret gælder, at de investorer, herunder fire af de eksisterende mindretalsaktionærer, der har besluttet at tegne nye aktier i DONG Energy, i varierende omfang har baseret deres investering på tilsagn fra b.la. pengeinstitutter i forhold til, at de har den fornødne likviditet til rådighed den dag, aktietegningen rent faktisk kan gennemføres," skriver Bjarne Corydon.

"Mere generelt vurderer Finansministeriet, at den manglende afklaring i forhold til kapitaludvidelsens gennemførelse er uhensigtsmæssig for DONG Energy. Den skaber således usikkerhed i forhold til selskabets samarbejdspartnere, ratingbureauer og blandt selskabets medarbejdere, hvilket over tid vil have negative konsekvenser for selskabet, om end det ikke er muligt at kvalificere dette."

EL: Beskæmmende

Hos Enhedslisten har erhvervsordfører Stine Brix ikke megen forståelse for, at der ikke er afsat bedre tid til at behandle kapitaludvidelsen.

"Det er påfaldende, at man ikke i tidsplanen i Finansministeriet har taget højde for, at Folketinget skal behandle sådan et salg. Det virker som om, at man bare har betragtet det som en formalitet, og det, synes jeg sådan set, er lidt beskæmmende," siger Stine Brix til Ekstra Bladet.

"Vi vil i hvert fald gøre vores til, at denne sag bliver fuldt belyst. Jeg synes stadig, at der rigtig mange ting, som vi mangler at få svar på. For eksempel om der har været andre bud fra for eksempel PensionDanmark, som der har rygter om. og hvis det er rigtigt - hvorfor har man så valgt det fra. Det er jo helt grundlæggende oplysninger, som vi øjeblikket ikke har".

OPDATERET D. 22-1-2014 7.47 MED KOMMENTAR FRA ENHEDSLISTEN

Goldman-tab på DONG ekstremt usandsynligt

"Corydon burde klart have krævet højere betaling"

ATP: Vi kan tabe milliarder på DONG

Professor: Staten har betalt en høj pris i DONG-aftalen

Avis: DONG sælges billigere end kriseramte konkurrenter

Professor: Ulige kamp mellem staten og Goldman Sachs

SE: DONG-investering lukrativ og "absolut lavrisiko"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter