Karruseltur koster fængsel og 100 mio. kr.

Britisk svindler, der tjente styrtende på momskarrusel af CO2-kvoter, skal hoste op med millioner af pund, hvis han vil undgå yderligere 10 år i fængsel.

13 mio. pund, eller hvad der ca. svarer til 115 mio. kr.

Så mange penge skal briten med det indisk klingende navn Sandeep Singh Dosanjh finde frem, hvis kan vil undgå 10 år yderligere i fængsel.

Det har den britiske skattemyndighed besluttet, skriver Pointcarbon.

Sandeep Singh Dosanjh sidder i dag i fængsel, efter at han var med i en gruppe af energitradere, der i 2012 blev kendt skyldig i at have fusket med momsen på CO2-kvoter for 38 mio. pund.

Svindlen foregik i 2009, hvor gruppen handlede kvoter med ikke eksisterende selskaber, som de selv oprettede, og undervejs selv indkasserede den moms, som lægges på handlerne, men som var tiltænkt staten.  

Politiet mener, at pengene fra disse "momskaruseller", som svindlen bliver kaldt, er blevet gemt i udenlandske offshore banker og derudover er brugt på dyre huse og luksusbiler.

I alt blev syv energitradere arresteret af det britiske politi i 2010, og det britiske retssystem dømte sidste år tre af dem til i alt 35 års fængsel - herunder 15 år til Sandeep Singh Dosanjh.

Men nu får han altså chancen for at slippe for 10 år yderligere, hvis han kan fremskaffe i alt 10 mio. pund inden for de næste seks måneder.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Energispillere vil beholde banker i energimarkedet

Her er energibranchens største spillere

CO2-marked er i fare for at kollapse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også