Verdens topchefer: Grøn omstilling strandet

Det globale erhvervslivs indsats for grøn omstilling møder forhindringer, taber fart og truer med at gå i stå, hvis ikke der sker "radikale ændringer i markedsstrukturer og -systemer".
Sådan lyder konklusionen ifølge Information på den hidtil største undersøgelse i FN-regi af, hvad verdens topchefer i erhvervslivet mener om virksomhedernes bestræbelser på at leve op til de globale miljømæssige udfordringer.
"Erhvervslivet gør absolut ikke nok. Vi holdes tilbage af frygtsomhed, af mangel på indsigt, af mangel på en mere holistisk tilgang, siger en af undersøgelsens medvirkende direktører.
Hvedebrødsdagene over
Den netop offentliggjorte undersøgelse Architects for a Better World er lavet for UN Global Compact og omfatter en rundspørge til mere end 1000 administrerende direktører i store internationale virksomheder.
Grønne vinde har sendt elmarkedet på en ny forretningsmæssig kurs
Dertil er der gennemført mere dybdegående interview med 75 internationale erhvervsledere, blandt dem topcheferne hos danske Novozymes, Carlsberg og Mærsk.
UN Global Compact lavede tilsvarende undersøgelser i 2007 og 2010, og i den mellemliggende periode er der dukket klare faresignaler op om en for svag grøn indsats.
Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed i biotekvirksomheden Novozymes og adjungeret professor på Aalborg Universitet, genkender undersøgelsens billede af et internationalt erhvervsliv, der har fået svært ved at opnå de grønne resultater.
Slut med tysk splittelse på energiområdet
"Hvedebrødsdagene er ovre. Efter klimatopmødet i København i 2009 kunne man fornemme en holdning i det globale erhvervsliv om, at "nu opgiver vi politikerne. Nu gør vi det selv". Og så tog en række store virksomheder lederskab i en grad, som de ikke har gjort før."
"Men så er man gradvist blevet ramt af realiteterne: Det at redde verden er en kompliceret opgave. Det hårde arbejde forestår, og det kræver som noget helt afgørende et partnerskab mellem det private og det offentlige, siger han til Information.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Slut med tysk splittelse på energiområdet
For abonnenter