EnergiWatch

Novozymes-konkurrent presser på for amerikanske ethanol-mål

Valero Energy, der foruden at drive en stor raffinaderivirksomhed også er USA's tredjestørste producent af bioethanol, opfordrer den amerikanske regering til at ændre sine mål for iblanding af bioethanol.

Foto: Novozymes

"Vi har behov for en dispensation nu," lyder det fra Valeros administrerende direktør, Bill Klesse, i et brev til Environmental Protection Agency (EPA's) øverste chef, Gina McCarthy, refererer Bloomberg News.

Mens kritikerne kæmper for at ændre lovgivningen, forsvarer ethanolindustrien sig, og indtil videre er det ikke lykkedes kritikerne at overbevise Obama-administrationen om at ændre mandatet i Renewable Fuels Standard, der foreskriver iblanding af 13,8 mia. gallon i benzinen i år og 14,4 mia. gallon næste år.

Når raffinaderierne iblander ethanol i benzinen optjener de Renewable Identification Numbers, RINs, og i perioder, hvor der iblandes mere ethanol end påkrævet i Renewable Fuels Standard (RFS), er der et overskud af RINs. Raffinaderierne kan bruge optjente RINs eller købe RINs for at indfri kravene i RFS'en.

Priserne på RIN's er ifølge Bloomberg News blevet mere end ottedoblet i år, og det har kritikerne af RFS'en brugt som ammunition i deres modstand mod de stadigt stigende iblandingskrav. Det gør Valero Energys administrerende direktør også, fremgår det af artiklen fra det amerikanske nyhedsbureau.

"Man har fleksibiliteten til at give dispensation for volumenerne, som vil sænke RIN-priserne nu, sænke omkostningerne for forbrugerne og gøre markedspladsen fair," argumenterer Bill Klesse i artiklen.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Der var i mange år ingen problemer med høje RIN-priser, da ethanolproduktionen lå over kravene i RFS, og raffinaderierne iblandede mere ethanol end påkrævet. Nu er historien en anden. Efterspørgslen på benzin falder, og man er nær grænsen for, hvad der kan iblandes uden at overskride blandingsloftet på 10 pct. ethanol i benzinen. Samtidig øges det absolutte krav til iblanding af bioethanol år for år. Siden sidste sommer, da majshøsten fejlede, har USA desuden været ramt af et fald i ethanolproduktionen.

EIA sænkede sent tirsdag estimatet for produktionen af bioethanol til gennemsnitligt 860.000 tønder om dagen i 2013 (totalt ca. 13,18 mia. gallon), og 890.000 tønder om dagen i 2014 (totalt ca. 13,64 mia. gallon), og dermed er der udsigt til endnu et år, hvor produktionen vil ligge under de lovmæssige krav i RFS'en. EIA forudså i samme rapport, at efterspørgslen på benzin vil falde med 0,5 pct. til næste år i USA.

EPA har for længst godkendt en forhøjelse af blandingsloftet til 15 pct. bioethanol, men der er endnu kun relativt få stater, hvor E15 er implementeret, og der er stadig forholdsvis få standere til E15-benzin.

"Når det samlede transportmarked er ca. 130 mia. gallon, bliver det vanskelig at komme meget over de 13,3 mia. gallon, hvis der ikke kommer flere steder, hvor man kan iblande op til 15 eller 85 pct. ethanol," forklarede Benny Loft, finansdirektør i Novozymes, i forbindelse med selskabets halvårsregnskab i august.

E85 bruges af såkaldte flexible-fuel køretøjer.

Dårlig majshøst dæmper bioethanol-produktion i USA

Virksomheder lægger pres på EU op til bio-afstemning

Novozymes øjner næste mål

Novozymes øjner europæisk biofuelsmarked 

/ritzau/FINANS

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs