København vært for store klimamøder til oktober

Sidste halvdel af oktober mødes diplomater, erhvervsfolk og beslutningstagere fra hele verden i København for at diskutere klima og finansiering af grønne løsninger.
Det første møde er ifølge Ritzau Global Green Growth Forum (3GF), der afholdes fra 21-22. oktober. Her deltager en række af erhvervslivets og det politiske livs mest magtfulde aktører for at diskutere klima og grøn vækst.
3GF bliver efterfulgt af to møder om klimafinansiering, hvor København er vært. Det oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ifølge Ritzau
Her er deltagerne højtstående udsendinge fra FN, diverse institutionelle investorer og banker samlet for over to dage at diskutere, hvordan klimavenlige løsninger kan fremmes i udviklingslande.
"Der er brug for at få flere penge ud at arbejde. Pengene er derude. Vi skal vise, hvordan de kan aktiveres. Det afgørende bliver, hvordan vi gennem den offentlige regulering kan sikre et langt større flow af private investeringer," siger ministeren ifølge Ritzau.
Oktobers klimadiskussioner i København sluttes af i Eigtveds Pakhus, hvor den amerikanske regering er vært for endnu et arrangement, hvor klimafinansiering er på dagsordenen.
Ifølge Ritzau bliver netop klimafinansiering et tema på klimakonferencen COP19, der holdes i den polske hovedstad, Warszawa, i november. Her skal møderne i København bidrage til, at der kan ske reelle fremskridt i den polske hovedstad.
Biogas: Vækstplan blev til fyringer
Grøn industri kvæles i langstrakt sagsbehandling
Relaterede artikler:
Biogas: Vækstplan blev til fyringer
For abonnenter