EnergiWatch

Politik bestemmer prisen

CO2: Prisen på CO2-kvoter bløder. EU-Kommissionen forsøger at stoppe blødningen, mens EU-landenes interne uenigheder ripper op i såret.

Foto: EU

"Det er jo varm luft, vi handler med."

Mike Thygesen, markedsdirektør i Energi Danmark, tøver ikke med at konstatere, at hjørnestenen i EU’s klimaindsats er et kunstigt skabt system for handel med CO2-kvoter, hvor prisen først og fremmest dikteres af de politiske meldinger i de 27 EU-lande.

Meldingen går igen hos Allan Vittrup, chef for handel med CO2-kvoter i Danske Commodities.

"CO2-kvoter er jo ikke en råvare, som man kan grave op af jorden og sælge. Derfor er signalværdien i den politiske opbakning til systemet altafgørende for prisen på CO2-kvoterne," siger Allan Vittrup.

For at handlen med CO2-kvoter overhovedet skal have en positiv effekt på klimaet, er det nødvendigt med en høj kvotepris, der gør, at det kan betale sig for de mere end 11.000 virksomheder og energiproducenter, som i dag er omfattet af EU’s kvotemarked, at investere i en CO2-besparende produktion.

Og det er her, skoen for alvor trykker, lyder meldingen.

"Kvotesystemet handler om at give tilskyndelse til at investere i renere teknologi. Men den økonomiske krise har sendt udledningen af CO2 i gulvet og skabt et overskud af kvoter. Det har presset kvoteprisen så langt ned, at virksomheder ikke kan låne penge med afsæt i kvotesystemet. Og dermed har systemet ikke længere nogen værdi som klimaværktøj," siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Huller i kvotesystemet

Problemet med EU’s kvotesystem er, at det er designet til et marked i vækst og med øget produktion. Systemet tager derfor ikke højde for en opbremsning i økonomien.

Da der i 2008 blev åbnet for handel med CO2-kvoter, red den europæiske økonomi stadig på ryggen af en galophest, hvilket pressede kvoteprisen – retten til at udlede et ton CO2 – op i 35 euro svarende til omkring 261 kr., hvilket var i tråd med den politiske ambition om at nå en kvotepris på 20-40 euro.

I 2009 ramte den økonomiske krise Europa for fuld styrke, og produktionen og energiforbruget raslede ned. Og det fik prisen på CO2-kvoter til at bløde – kraftigt.

For at stoppe prisfaldet søsatte Kommissionen sidste år et forslag om midlertidigt at fjerne 900 mio. kvoter fra markedet.

EU-Kommissionens forslag var til afstemning i EU-Parlamentet i april, men blev skudt ned af de folkevalgte.

Resultatet viste sig prompte: Prisen på CO2-kvoter styrtdykkede til omkring 3 euro.

Usikkerhed presser prisen

Et revideret forslag kom til afstemning den 3. juli, og denne gang stemte et beskedent flertal i EU-Parlamentet ja til ideen om at tage kvoter ud af cirkulation for fra 2019 at føre kvoterne tilbage på markedet – også kaldet back loading.

Alligevel er kvoteprisen fortsat i bund.

Men det kommer ikke bag på erhvervsorganisationen DI, set i lyset af, at hele kvoteideen er et politisk projekt.

"Det siger sig selv, at når man tager kvoter ud blot for at sætte dem tilbage i systemet få år senere, så skaber det usikkerhed. Derfor kommer det ikke bag på os, at markedsprisen udvikler sig, som den gør," siger Tine Roed, vicedirektør i DI.

DI er modstander af at gribe ind i kvotesystemet.

EU ser ingen alternativer

I dag fastholder EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, at kvotesystemet – trods de åbenlyse mangler – er EU’s bedste bud på en effektiv klimaregulering.

"Ser man på alternativerne som f.eks. en CO2-skat, er det tydeligt, at der åbenbart var en grund til, at man for år tilbage fandt sammen i EU om kvotehandelssystemet," siger Connie Hedegaard.

Tine Roed understreger, at DI stadig er tilhænger af kvotesystemet. Men det kræver hurtige og klare meldinger fra Kommissionen om, hvor klimaindsatsen er på vej hen, hvis systemet skal vende tilbage fra de døde.

"Grønne investeringer kræver, at virksomhederne kender målet mange år frem. Derfor er der ikke brug for midlertidige indgreb, men en sikker kurs frem mod 2030," siger Tine Roed.

Omkring 380 danske virksomheder er i dag omfattet af EU’s kvotesystem.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs