EnergiWatch

Energy Trading og el-købmændene fra Aarhus

PORTRÆT. Danske Commodities har som et af meget få selskaber specialiseret sig i at handle med energi på tværs af landegrænser uden at sælge til forbrugerne helt ude i husstandene.

Foto: Danske commodities

Køb og salg af energi fra sekund til sekund, døgnet rundt. Slovenske eller franske kraftværker, der bryder sammen og skal dækkes ind af strøm fra Italien eller Østrig. Prognoser og udregninger, der kan vurdere, hvor meget strøm Hr. og Fru Danmark vil bruge det næste døgn. Det er de udfordringer, som energihandlerne hos Danske Commodities i Aarhus håndterer hver dag.

"Det, der er kunsten, er at kunne flytte strømmen mellem landene – at have et system, der gør, at når du skal sælge noget strøm i Slovenien, så har du systemet til på en halv time at flytte 200 MW fra nabolandene. At du kan få strømmen fra Tyskland ind i Østrig og ind i Ungarn og ned til Slovenien," siger Rasmus Vinge, chef for Renewables hos Danske Commodities i et interview med Ritzau Finans.

Danske Commodities har som et af meget få selskaber specialiseret sig i at handle med energi på tværs af landegrænser uden at sælge til forbrugerne helt ude i husstandene.

Inden markedet blev liberaliseret, fungerede det sådan, at behovet for strøm opstod, når forsyningsselskaber som Dong lavede en prognose for eksempelvis det næste døgns energiforbrug i markedet. DONG tilrettelagde så hos energiproducenterne - typisk kraftværker - produktionen for at møde det behov, der ventedes at være i markedet.

Kvoteredning giver overraskende lav prisstigning 

I dag bestemmes behovet for strøm - altså den strøm, som skal enten importeres til Danmark eller produceres i Danmark – ved, at forsyningsselskaberne laver prognoser for det næste døgns forventede samlede energiforbrug for alle deres kunder.

Dette indmeldes som købsordre til den nordiske elbørs ”Nord Pool” og er således udtryk for efterspørgselen i markedet.

Udbuddet bestemmes ved, at alle produktionsenheder – kraftværker, vindmøller og lignende - på samme måde melder deres produktionsmængder ind med hensyntagen til forskellige priser.

Udbuddet holdes op imod efterspørgselen, og derved er det muligt at fastsættes hvilke produktionsenheder, som skal aktiveres og hvilke der ikke skal aktiveres, ud fra et princip om ”billigst først”.

Men uforudsigelighed blandt forbrugerne betyder, at der ofte er behov for enten mere eller mindre strøm - strøm, som Danske Commodities så kan levere ved at købe det andre steder.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Omvendt betyder overproduktion af strøm i et marked, at det kan købes relativt billigt og derefter sælges videre til andre markeder, hvor forbruget har været højere end forudset. Og det kan blive hektisk, da købt strøm ikke kan opmagasineres eller gemmes til senere, siger Rasmus Vinge.

"Du skal hele tiden sørge for, at du er i balance. Du skal hele tiden være sikker på, at den mængde strøm, du har købt, svarer til den mængde strøm, du har solgt – netop fordi, at du på intet tidspunk har mulighed for lige at lægge det ind på lageret og så trække det ud senere. siger han.

Hvis der på et tidspunkt er et misforhold i markedet mellem mængden af købt og solgt strøm, skabes der ubalance. Her har de enkelte lande deres egne systemansvarlige - de såkaldte TSO'er eller "Transmission System Operator" – der fungerer som ansvarshavende enhed, og som sørger for, at der ikke er for meget eller for lidt strøm i elnettet.

I Danmark er Energinet.dk den systemansvarlige. Det statsejede selskab har dermed ansvaret for, at der hele tiden er balance i nettet. Det håndteres ved, at Energinet.dk har en liste over en række energiproducenter og -forbrugere, som mod betaling har stillet regulérkraft til rådighed for Energinet.dk – altså retten til, at deres forbrug eller produktion kan reguleres med kort varsel.

Trader: Markedet afventer Bruxelles  

Energinet.dk sender de danske regulerkraftbud til Nordic Operation Information System (NOIS), som er en fællesnordisk liste, hvor buddene optræder sammen med tilbud fra norske, svenske og finske aktører.

Er der behov for regulering et sted i Norden, aktiveres de bud på den fælles liste, der er mest fordelagtige under hensyn til eventuelle net-begrænsninger mellem landene

Aktører, der handler på elmarkedet, skal desuden være sikre på, at den mængde strøm, der er købt, stemmer overens med den mængde, der er solgt. Hvis ikke det er tilfældet, skrider Energinet.dk ind og håndterer situationen, ligesom aktøren får en regning fra den systemansvarlige for genopretningen af balancen.

"Man har både forpligtet sig til at købe en mængde, og man har forpligtet sig til at levere en mængde. Og hvis ikke man lever op til den forpligtelse, så er der ubalance. Og så er den systemansvarlige nødt til at gå ind og tage sig af det, siger Rasmus Vinge.

Utilstrækkelig ledelse kostede SE millionbevilling

 

FAKTA: Energy Trading

* Kommerciel energy trading er handel med energi i leddet mellem producenter og
forsyningsselskaber

* Producenter er eksempelvis kraftværker eller vindmøller. Forsyningsselskaberne
har kontakten til kunder som borgere og virksomheder.

* Trading-delen foregår typisk frem til en time før strømmen skal leveres.

* Behovet for ekstern handel opstår som hovedregel, når der er forskel på
prognoserne og det konkrete elforbrug i markedet.

* Landene har TSO'er, der overvåger og sikrer balancen - at der kun er den strøm
i elnettet, der skal bruges. I Danmark er det Energinet.

* Regulering af elnettet sker ved, at udvalgte forbrugere og producenter står
til rådighed for Energinet, der kan skrue op og ned for produktion og forbrug.

* Samtidig udbydes kapaciteten i elnettet til handel i markedet, så strøm kan
sendes rundt i Europa, f.eks. hvis et kraftværk går ned.

/ritzau/FINANS

Mere fra EnergiWatch

Andel vil investere 90 mia. kr. frem til 2035

Energiselskabet vil opbygge en vedvarende energikapacitet på 3-4 GW over de kommende 12 år som led i ny investeringsplan, der også inkluderer ansættelsen af 150 nye medarbejdere.

EU-lande enige om profitloft for energiselskaber

Efter længere tids tilløb er EU’s medlemslande nået til enighed om prisloft på bæredygtige energiselskaber. Nye estimater med forbehold for fastpriskontrakter viser, at en windfall-skat kun vil sende få milliarder i statskassen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs