EnergiWatch

Connie pipper af glæde: Verdensbanken begrænser kul-støtte

Verdensbanken siger nej tak til kulkraft og ja tak til renewables og energieffektiviseringer. Det vækker glæde hos EU's klimakommissær Connie Hedegaard.

Foto: DONG

Verdensbanken ser ud til at have lyttet lidt til de kritikere, der har peget på det paradoksale i, at banken på den ene side opfordrer verdens nationer til at sænke CO2-udledningerne, men samtidig støtter opførelsen af kulkraftværker ved hjælp af billig finansiering.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Udviklingsbanken har lanceret en ny strategi, der skal begrænse finansieringen af kulkraftværker og øge støtten til vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Det betyder, at banken vil holde igen med udlånene til kulkraftværker, medmindre der ikke er “andre gennemførlige alternativer”. Det skal ses som et forsøg på at tage hensyn til dels miljøet, dels de fattige lande, der dårligt har råd til at plastre tagene til med solceller og markerne til med vindmøller.

"Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at Verdensbanken begrænser finansieringen af kulfyrede kraftværker," skriver Connie Hedegaard, EU’s klimakommissær, på Twitter.

Canadisk kulkraftværk fanger sin CO2 fra 2014 

Kul kan være nødvendigt

Verdensbankens nye strategi argumenterer for, at det nogle steder er nødvendigt med kulkraft for at skaffe energi til fattige nationer.

“Vi har brug for energi, der er til at betale, for at udrydde fattigdom og skabe velstand. Vi vil også øge indsatsen for at øge mængden af vedvarende energi og øge energieffektiviteten - i henhold til landenes behov og muligheder,” siger Jim Yong Kim, den første forsker til at indtage posten som leder af Verdensbanken, i en pressemeddelelse.

Lakmusprøven kan blive næste år, skriver Reuters, hvor banken skal beslutte sig for, om den vil finansiere et kulkraftværk i Kosovo.

Verdensbankens nye strategi imødekommer imidlertid en del af den heftige kritik, som har været rejst af udviklingsbankernes støtte til fossil energi. Blandt andet har Connie Hedegaard for mindre end to uger rettet en skarp kritik mod de tre udviklingsbankerne.

“Vi i gang med at gøre det præcis modsatte af, hvad vi burde gøre. Støtte til energieffektiviseringer og vedvarende energikilder halter, mens regeringer rundt om i verden i verden bruger milliarder af dollar på at subsidiere en spirende katastrofe. Det må ændre sig," lød det fra klimakommissæren.

Hedegaard giver opsang til udviklingsbanker 

Ja-tak til vandkraft

Verdensbankens nye strategi, kaldet “Energy Sector Directions Paper,” opdateres hvert tiende år. Udover et nej tak til kulkraft, siger strategien ja tak til vandkraft. Verdenbanken har ikke støttet vandkraftprojekter siden 1990’erne, men i den seneste udgave har hensynet til klimaet angiveligt vægtet højere end hensynet til det lokale vandmiljø.

Det laves der nu om på, så der igen er støtte til vandkraft. Det skyldes, at vandkraft fungerer godt sammen med vedvarende energi, fordi det kan balancere udsvingene i energiproduktionen.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs