Den omdiskuterede nordsøaftale fra 2003 er igen blevet centrum for en bitter politisk strid mellem højre og venstre i folketingssalen.

I går kom det her i avisen frem, at aftalen, som tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) indgik med A.P. Møller – Mærsk, ifølge Skatteministeriet har indbragt statskassen langt mindre, end hvis den havde fulgt anbefalingerne fra et panel af eksperter i det såkaldte kulbrinteudvalg.

Det står samtidig klart, at VK-regeringen ved aftalens indgåelse kendte til den store forskel mellem eksperternes anbefalinger og den vedtagne model.

Staten er gået glip af op mod 124 mia. fra Nordsøen 

Gik ind med åbne øjne
Begge modeller blev nemlig i 2003 ’prøvet af’ på olieåret 2001. Med det resultat, at kulbrinteudvalgets model gav et ekstraudbytte på 6,9 mia. kroner til statskassen, hvis den havde været indført i 2001.

Til sammenligning viste Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger, at nordsøaftalen ville have givet 2,3 mia. kroner. Altså en forskel på 4,6 mia. kroner.

I årene efter aftalens indgåelse har forskellen ifølge Skatteministeriet vist sig endnu større til samlet 124 mia. kroner.

Tidligere vismand og professor ved Københavns Universitet Jørgen Birk Mortensen beskæftigede sig i 00’erne indgående med Nordsøen. Han vurderer, at VK-regeringen gik ind i aftalen med åbne øjne – vel vidende at udbyttet til samfundet lå et stykke fra det maksimale.

»De har været helt klar over, at aftalen ikke gav nær så meget som ved kulbrinteudvalgets model. Det betragtede man som det offer, man måtte give i forhandlingerne. Man har så accepteret et resultat, der har betydet, at der er kommet langt færre milliarder ind. Spørgsmålet er, hvorfor man ikke forsøgte at få et bedre resultat«, siger Jørgen Birk Mortensen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Umuligt at indføre
Hele beregningen af milliardbeløbet, som Danmark de seneste ti år er gået glip af, hviler på den præmis, at det overhovedet var muligt at indføre – eller nærme sig – kulbrinteudvalgets anbefalinger, hvis centrale punkt er en skat på 84 procent og en fjernelse af en række favorable fradrag til olieselskaberne.

Det er omtrent samme model, der anvendes i Norge i dag.

SR-regeringen havde i efteråret 2001 udarbejdet et enslydende lovforslag, som den angiveligt agtede at gennemføre, men det satte regeringsskiftet kort efter en stopper for.

Skatteprocenten i 2003-aftalen blev i stedet 20 procentpoint lavere – 64 procent – for Mærsk, Chevron og Shell, som udgør kernen i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Med VK-regeringens sænkelse af selskabsskatten er marginalskatten senere reelt faldet til 61,5 procent.

Bendtsen: Det er æbler og pærer
Bendt Bendtsen anerkender imidlertid ikke, at det overhovedet var praktisk muligt at gøre kulbrinteudvalgets anbefalinger til virkelighed.

»Det svarer til at sammenligne æbler og pærer. Kulbrinteudvalgets model havde ikke nogen gang på jord i forhandlingerne, så vi var nødt til at finde andre veje«, siger Bendtsen med henvisning til forhandlingen med DUC.

Den nuværende konservative EU-parlamentariker står fast på, at nordsøaftalen har været god for Danmark. Og han køber ikke kritikken af, at den kunne have været mere indbringende for statskassen.

»Jeg har lavet en aftale, der har givet et merprovenu på 250 mia. kroner (ifølge Skatteministeriet 267 mia. kroner, red.) i den her periode. Samtidig med at vi har sørget for, at der er skabt vækst og arbejdspladser. Derfor giver jeg ikke 25 øre for, at man stiller den slags fatamorganaer op«, siger Bendtsen.

EL: Nordsøaftalen med Mærsk stinker

SF: Vi kender de ansvarlige
Udsigten til, at staten potentielt er gået glip af trecifret milliardbeløb, fik i går beskyldningerne til at fyge mellem Bendtsen og politiske modstandere, især Enhedslisten.

Regeringens parlamentariske grundlag vil nu stille forslag om en uvildig undersøgelse, der skal placere det politiske ansvar for, at nordsøaftalen endte, som den gjorde: »Det er rigtig mange penge, som staten er gået glip af ved at fravælge en indstilling, som ellers lå klar fra eksperterne. Vi skal have belyst, hvad der skete, og hvorfor det blev så ringe et resultat for staten«, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

Der er imidlertid ikke udsigt til, at partiet finder flertal for en sådan undersøgelse. Både S og SF afviser tanken. SF’s politiske ordfører, Jonas Dahl, siger:

»Regningen bliver ikke mindre af, at man undersøger, hvem der er ansvarlig. De ansvarlige er Venstre og Konservative, som valgte at indgå denne særdeles lukrative aftale set fra Mærsks side – og knap så lukrative set fra skatteborgernes side«.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her