Sådan får energivirksomheder succes i Brasilien

Peter Efland, vicekonsul og eksportrådgiver i Brasilien, som med sine godt 200 mio. indbyggere og stærke vækst er et af fremtidens største markeder.
Hvad er dit budskab til danske energi- og cleantechvirksomheder, der er interesserede i at komme ind på det brasilianske marked – eller måske bare Sydamerika generelt?
"Der er store muligheder i det brasilianske marked, men man skal være opmærksom på at det tager tid og ressourcer at komme ordentlig ind på markedet. Det kræver tålmodighed, og man kan ikke nødvendigvis forvente at få overskud i de første år eller tre. Men har man tålmodighed og vedholdenhed, og er man villig til at bruge de ressourcer der skal til, så er Brasilien et land med enorme muligheder".
Hvor ser det et uudnyttet potentiale for danske virksomheder – hvis du mener, at der et uudnyttet potentiale? – det gælder både bæredygtig og fossil energi.
"Der er uden tvivl et enormt potentiale både på det fossile område som olie og gas, samt på vedvarende energi som vind, vand og bioenergi. Men igen gælder det at vil man det brasilianske marked, så er det vigtigt med en lokal tilstedeværelse - man kan ikke sidde i Danmark og gøre forretning i Brasilien".
Ditlev Engel: Brasilien har en god pointe
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
Kan du komme med konkrete eksempler på virksomheder, der godt kunne komme udover stepperne og få udnyttet det store potentiale der er for dem i området?
"Der er et enormt potentiale og der bliver investeret rigtig meget i energi og miljø i Brasilien. Helt konkret er der et enormt potentiale inden for sektorer som; olie og gas, marine og offshore, vindenergi, bioenergi, vandrensning, affaldshåndtering osv. Det er også derfor at vi har fremhævet flere af disse sektorer i regeringens Brasilien strategi".
Er der omvendt virksomheder, der har vist vejen og som andre burde skæve til?
"Der er ca. 90 danske virksomheder til stede i Brasilien i dag - dem bør man selvfølgelig skele til. Har man interesse i Brasilien er det en god ide at indgå i en dialog og lære af de erfaringer andre virksomheder allerede har gjort sig".
Hvad er det vi kan, som de kan lide?
"Danske virksomheder har længe konkurreret på kvaliteten af deres produkter og services. Det ved man i Brasilien, og det anderkendes".
Hvad skal vi omvendt blive bedre til, forretningsmæssigt – og det er hele vejen rundt: social, politisk og kulturel forståelse f.eks.?
"Helt generelt kan vi måske blive bedre til at forstå at kulturen på godt og ondt er anderledes end hvad vi er vante til i Danmark. Og så bør vi indrette os derefter".
Hvad skal man holde øje med af faldgruber?
"Man kan komme langt med almindelig sund fornuft. Man skal være indstillet på at går man ind på det brasilianske marked så gør man det for det lange løb. Det gælder om at finde de dygtige medarbejdere og rådgivere, og så ellers lære den lokale kultur at kende og selvfølgelig respektere landets love".
BRIK-lande skal puste til milliardsalget i Grundfos
Så stærk er Haldor Topsøe-forretningen
GE leverer bundpriser til brasiliansk vindmarked
Er der for mange, der holder sig tilbage i branchen i Danmark og ikke får udnyttet mulighederne? – er der for mange tøsedrenge?
"Brasilien har et enormt potentiale, men det er ikke nødvendigvis det rette marked for alle. Det kommer an på den enkelte virksomheds temperament og engagement. Er man villig til at bruge tiden og ressourcerne på en langsigtet lokal tilstedeværelse, så er mulighederne store".
Hvad skal man gøre – sådan helt lavpraktisk, når man gerne vil ind på markedet – være gerne så konkret som muligt?
"Gennem Eksportrådet, via de lokale konsulater og ambassaden, kan man gøre brug af vores inkubator funktion. Inkubatoren er et business center, hvor danske firmaer kan leje en arbejdsstation, og med hjælp fra konsulatets personale og struktur, opnå en lokal tilstedeværelse fra første dag. Yderligere får man adgang til konsulatets netværk af danske firmaer med erfaring i markedet, autoriteter og industri organisationer, samt ikke mindst advokater og revisorer der kommer anbefalet og har erfaring med at etablere danske virksomheder i Brasilien".
Hvad er vækstudsigterne i landet og regionen?
"Brasilien har oplevet en stabil økonomisk vækst gennem de sidste 15-20 år, samt et stabilt politisk demokrati. Intet tyder på at dette vil ændre sig i nær fremtid. Dog oplever vi ikke de svimlende vækstrater som vi har set i eksempelvis Kina. Regeringen melder om en forventet vækst på ca. 3,5 - 4% om året over de næste fem år".
Politiske beslutninger og offentlige investeringer – hvordan ser det ud på den front?
"Som sagt er det politiske miljø stabilt. Uanset hvilken fløj der vil vinde næste valg vil man næppe regne med at der ændres drastisk ved den økonomiske politik. Siden 2007 har programmet for accelereret vækst (Programa de Aceleração do Crescimento - PAC), stået for regeringens største investeringer i infrastruktur, logistik og energi".
"Resultatet efter de første fire år var en fordobling af de offentlige investeringer i Brasilien fra 1,62% af BNP i 2006 til 3,27% i 2010. I 2011 startede PAC II - anden del af regeringens investeringsprogram. Yderligere bør det nævnes at det store regeringskontrollerede offentlige energiselskab, Petrobras, har verdens største investeringsplan - en femårig investeringsplan på ikke mindre end US$ 237 milliarder, dvs. US$ 130.000 per dag i fem år."
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch