Energichefer inden EU-topmøde: Vis lederskab og styrk konkurrenceevnen

Debatindlæg: "Vi har behov for, at regeringslederne hurtigere end normalt, bliver enige om EU’s energi- og klimamål i 2030," skriver en række topchefer i energibranchen til EU's regeringschefer.
Niels Bjørn Christiansen, koncernchef i Danfoss A/S; Søren Sørensen, koncerndirektør, Salg og Marketing i Grundfos A/S; Thomas Kähler, adm. dir. i Rockwool A/S, Jørgen Tang Jensen, adm. dir. for VELUX A/S; Ditlev Engel, president og CEO i Vestas A/S; Jesper Hjulmand, adm. dir. SEAS NVE A.m.b.A. samt Lars Aagaard, adm. dir. i Dansk Energi.

I dag mødes Helle Thorning-Schmidt (S) i Bruxelles med sine europæiske ministerkolleger. Energi er på dagsordenen ved topmødet, og et af spørgsmålene er, hvordan man med energipolitikken også støtter den europæiske industris konkurrenceevne? Svaret er mere marked, klare investeringssignaler og faste mål for 2030.

Vi skal sikre en omkostningseffektiv omstilling og modernisering af energisystemet med investeringer i kraftvarme, energieffektivitet og mere vedvarende energi. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har klarhed over kursen. Det gælder på kort sigt, hvor der ikke må være usikkerhed om omstillingen frem mod 2020, og på længere sigt så der er sikkerhed om de kapitalintensive og langsigtede investeringer, som kendetegner energiområdet.

EU sætter fokus på høje energipriser 

Krisen præger stadig Europa, og konkurrenceevnen er udfordret. Derfor er det logisk, at der sættes fokus på størrelsen på den europæiske energiregning. Med Danmark som eksempel og danske virksomheder som ambassadører, håber vi, at der kan skabes en europæisk accept af, at investeringer i energieffektive løsninger, i kraftvarme og vedvarende energi, bidrager til at genrejse den europæiske konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Det er dog langt fra hele løsningen. Men ikke desto mindre kan der hentes et bidrag fra energiområdet. Og alle bække små bliver som bekendt til en å.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Europas energipris er bestemt af afgifter, og hvad Rusland eller Mellemøsten vil have for kul, olie og gas, men virksomheder kan selv gøre noget ved, hvor meget og hvor effektivt energien bruges i deres produktion.

I stedet for at vente på lavere energipriser, kan virksomhedernes konkurrenceevne forbedres ved at investere i energibesparelser. Bekymringerne for EU’s stigende afhængighed af importeret energi kan også dæmpes ved, at der i det hele taget gennemføres mange flere energibesparelser på tværs af samfundet. Fra boliger til industri. Ligeledes er investeringer i kraftvarme og ikke mindst konkurrencedygtige vedvarende energikilder med til at reducere energiimporten.

Samlet set er det her, der skal sættes kraftigt ind sammen med investeringer i EU’s energisystem og infrastruktur. Det er godt for virksomhedernes konkurrenceevne, det er godt for borgernes pengepunge, det er godt for EU’s handelsbalance, det er godt for klimaet og det er godt for Danmark.

EU-Kommissionen ”ekstremt bekymret” over stigende energiimport 

Vi har behov for, at regeringslederne hurtigere end normalt, bliver enige om EU’s energi- og klimamål i 2030. Og de må gerne være ambitiøse, for kravet er en styrkelse af konkurrenceevnen ved at give incitamenter til energieffektivisering og investeringer i ny bæredygtig kapacitet, så EU's energisystem moderniseres. Det kræver også, at vi får signal om, at man vil redde EU’s CO2-kvotesystem. 

EU bør derfor komme med egne løsninger og vise lederskab på de udfordringer, vi står overfor. Vi skal ikke sætte vores lid til, at stormagterne accepterer en international klimaaftale.  Uden lederskab er der risiko for, at de vigtige beslutninger drukner i EU.  Så opfordringen til vores statsminister og de øvrige regeringsledere er: Vis lederskab.  Potentialet er enormt, og vi har ikke råd til bløde hensigtserklæringer.

De grønne kræfter i EU mobiliserer 

Indlægget er skrevet af Niels Bjørn Christiansen, koncernchef i Danfoss A/S; Søren Sørensen, koncerndirektør, Salg og Marketing i Grundfos A/S; Thomas Kähler, adm. dir. i Rockwool A/S, Jørgen Tang Jensen, adm. dir. for VELUX A/S; Ditlev Engel, president og CEO i Vestas A/S; Jesper Hjulmand, adm. dir. SEAS NVE A.m.b.A. samt Lars Aagaard, adm. dir. i Dansk Energi.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også