Analytiker: Regeringens beregninger er ikke bluffnummer

Ny rapport giver regeringen et milliardhul til togfonden. Men rapportens tal er lavere end normalt, lyder det.
Foto: PR/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Foto: PR/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Regeringens planer om at få 27,5 milliarder kroner ekstra i statskassen fra højere beskatning af Nordsø-olien beskyldes for at være overoptimistiske beregninger og ligner ifølge Venstres klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt, "et stort bluffnummer".

Men det giver Arbejdernes Erhvervsråds (AE) analytiker ikke meget for.

"Jeg kan ikke se, at det skulle være et bluffnummer, at man bruger standardantagelser, mens det, Wood Mackenzie har lagt frem, er en oliepris, der er lavere, end den vi typisk regner med," siger Martin Madsen, chefanalytiker i AE.

"Derfor er det for mig at se ikke regeringens beregninger, der adskiller sig fra standardprisen på olie. Det er da Wood Mackenzies beregninger," tilføjer han.

Hul på 12 mia.

Han henviser til en ny rapport fra det anerkendte konsulentbureau Wood Mackenzie, der i løbet af tirsdag er blevet brugt af oppositionen til at kritisere regeringen.

Konsulentbureauets resultater viser nemlig, at gevinsten ved at stramme Nordsø-skatten højst vil blive på 15,4 milliarder kroner. Det betyder et hul på 12 milliarder kroner.

Men Arbejdernes Erhvervsråd (AE) bakker regeringens beregninger op, fordi den nye rapport lader til at bruge lavere oliepriser end normalt.

"Wood Mackenzie har tilsyneladende anvendt en oliepris, som ligger under standardantagelsen. Derfor får de også et mindre provenu. Hvis man havde brugt olieprisen, som OECD forventer, får man også et højere provenu," siger Martin Madsen.

Priser lavt sat

Martin Madsen peger på, at konsulentbureauet forudsætter en oliepris, der falder fra 107 dollar per tønde i år til 96 dollar i 2017. OECD skriver modsat i en rapport fra marts, at olieprisen i 2020 vil nå en pris på mellem 150 og 270 dollar per tønde.

Det får også chefanalytikeren til at kalde oliepriserne i Wood Mackenzies rapport for "meget, meget lavt sat".

De 27,5 milliarder skal bruges på den såkaldte togfond, som blandt andet skal sikre bedre og hurtigere tog til danskerne, så man blandt andet kan komme fra København til Aalborg på tre timer.

Thorning afviser: Togfonden holder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs