De store teknologiselskaber investerer enorme summer på at udbygge deres computerkraft med nye datacentre og udvidede processer baseret på de mest avancerede mikrochips for at kunne rulle kunstig intelligens ud til kunderne.

Udsigten til store besparelser, øget effektivitet og større indtægter har samtidig især løftet de allerstørste selskaber, og aktiemarkederne har derfor jublet over kursudviklingen.

Er man bekymret for klimaet, så er der dog ikke den samme grund til optimisme. I al fald ikke på overfladen.

Udviklingen vil nemlig kræve et markant større energiforbrug, og det betyder, at det klimamålene kan komme i fare, hvis ikke investeringsplanerne øges tilsvarende.

”Megacap teknologivirksomheder udvider deres AI- og cloud-computing-kapacitet. Efterspørgslen stiger også efter de avancerede datacentre, der huser disse komplekse, netværksbaserede systemer. Alt det kræver energi, herunder en kontinuerlig strømforsyning og vandintensive kølesystemer,” skriver den schweiziske investeringsbank i et notat.

Kommentaren fra banken falder på samme dag, som Californiens største forsyningsselskab, PG&E, kom med den markante melding, at den forventer en fordobling af strømforbruget frem til 2040 på grund af udbredelsen af kunstig intelligens og væksten i eldrevne biler.

En forespørgsel via ChatGPT, som er baseret på kunstig intelligens, kræver ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA) da også ti gange energi som en almindelig søgning med Google.

Samtidig ventes det, at datacentre bare vil blive større og større, fordi teknologiselskaberne endnu ikke øjner faldende afkast målt i computerkraft på investeringerne.

En effekt har allerede været, at flere af de store selskaber også har øget deres investeringer i sol- og vindenergi.

Hos UBS mener strategerne imidlertid også, at udbredelsen og udbygningen af kunstig intelligens kan gå hånd i hånd med klimamålene. Fordi det er megacap-selskaberne, som står for langt den største del af udbygningen, og de har forpligtet sig på at købe 10 pct. grøn energi.

”At opretholde dette løfte om 100 pct. ren energi vil betyde, at deres vækst i efterspørgslen efter vedvarende energi sandsynligvis vil fortsætte med at overstige væksten i forsyningen fra store forsyningsanlæg på mellemlang sigt, især i USA.”

Investeringsbanken peger også på, at der sker store udbygninger inden for batterikapacitet, hvilket er nødvendigt for at udnytte vedvarende energi fra vind og sol bedre.

Opførelsen af de enorme datacentre vil også udlede CO2 på grund af anvendelsen af cement og stål, men det vil ifølge banken være midlertidige udledninger, ligesom det allerede nu har ført til øget innovation i forhold til reduktioner. Eksempelvis har Microsoft erklæret, at det i 2025 vil genbruge 90 pct. af sine servere og komponenter fra gamle centre.

”Så selv om den eksplosive efterspørgsel efter AI kan drive en hurtig vækst i energiforbruget, ser vi ikke dette som en hindring for fremskridt inden for afkarbonisering eller energiovergangen,” konkluderer UBS.

”Desuden forventer vi, at avancerede AI-modeller og forespørgsler, der kommer ud af nogle af disse datacentre, vil være afgørende for miljømæssige og sociale løsninger, der kan spore, måle og reducere emissioner af drivhusgasser.”