Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 forsyningselskaber

Med en øget risiko for cyberangreb vil minister have et stærkere beredskab hos landets forsyningsvirksomheder.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU

203 mindre forsyningsvirksomheder i energisektoren skal omfattes af krav om at have en beredskabsplan, så de er klar i tilfælde af angreb.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Berlingske, hvor han udruller nogle af regeringens planer for et styrket beredskab.

Beredskabskravene i energisektoren skal generelt styrkes, og der skal være faste tilsyn med flere energivirksomheder. Lige nu er der faste tilsyn med 84 virksomheder, og fremover skal det gælde 177, siger ministeren til Berlingske.

”Worst case er jo mørke og kulde. Nu skal man ikke skræmme livet af danskerne, men vi står i en situation, hvor trusselsniveauet går op. Det betyder ikke, at vi har forventning om, at vores lys og varme bliver slukket i morgen - det har vi trods alt ikke - men vi skal sørge for, at vi har modstandskraften, hvis det sker,” siger Lars Aagaard til avisen.

Truslen for destruktive cyberangreb mod Danmark er for nylig hævet fra lav til middel.

Det skete på et pressemøde 4. juni, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) meddelte, at der i den kommende tid ville komme råd til ”vejledende råd til danskerne” om, hvordan man kan forberede sig, hvis eksempelvis forsyningskæder rammes.

Her deltog også Thomas Flarup, chef for Center for Cybersikkerhed.

”De (destruktive cyberangreb, red.) er designet til at skabe ravage. Til at ødelægge ting eller systemer. Derfor kan angreb have uhåndgribelige og alvorlige konsekvenser,” sagde Thomas Flarup.

Angrebene ventes ikke at blive rettet mod borgere. Men de kan blive rettet mod kritisk infrastruktur.

Især fra russisk side ses der en ”risikovillighed”, sagde Thomas Flarup.

”Vi vurderer, at den her risikovillighed også vil komme til udtryk i destruktive cyberangreb,” siger Thomas Flarup.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også