Der skal fokus på grøn energi og bæredygtighed på landets erhvervsuddannelser.

Derfor afsætter Folketinget 300 millioner kroner over en fireårig periode til erhvervsskolerne for at uddanne faglærte med de rette kompetencer inden for den grønne omstilling.

Det er en kraftig, økonomisk styrkelse af erhvervsskolernes udstyr, men også en forudsætning for at nå i mål med den danske klimapolitik, fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

”Den grønne omstilling er en del af hverdagen på rigtig mange erhvervsskoler for kokke, landmænd, mekanikere, men også kontorpersonale, der er kraftigt påvirket af de nye krav, den grønne omstilling stiller. Vi kommer aldrig nogensinde i mål med vores klimamålsætninger, hvis ikke vi får uddannet mange flere faglærte,” siger han.

Størstedelen af beløbet - på 210 millioner kroner - skal gå til investering i ”tidssvarende og grønt udstyr” til erhvervsskolerne.

Her er det særligt uddannelser inden for ”fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”teknologi, byggeri og transport”, der prioriteres.

De resterende 90 millioner skal bruges på efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelserne, så ”eleverne i højere grad også møder kvalificerede lærere med viden inden for den grønne omstilling”.

Ministeren erkender, at de ikke tidligere har været gode nok til at prioritere et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne.

”I Danmark er vi jo lykkedes med både den grønne omstilling og beskæftigelse på samme tid, fordi vi har virksomheder og faglærte, som er i stand til at skabe jobs ud af omstillingen.”

”Men vi kan kun være i front, hvis vi har dygtige mennesker ansat. Derfor er det afgørende, at danske faglærte griber de muligheder, der er. Men det kan man kun, hvis man har lært om det på sin uddannelse,” siger han.

Tidligere blev der afsat 100 millioner kroner i 2025 og 2026 fra Grøn skattereform til efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Samlet bliver der derfor over en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr på erhvervsuddannelserne de kommende år.

”Den grønne omstilling er et kæmpe stort byggeprojekt, som vi er i fuld gang med, og som er meget spændende at arbejde med. Men vi må indrømme, at det stiller høje krav til vores uddannelsessystem. Derfor bliver den her halve milliard nu udmøntet,” siger Mattias Tesfaye.

Ifølge Finansministeriet estimeres der i 2030 at være 70.000 færre faglærte end i 2022.

Hos SMV Danmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, ser man positivt på aftalen.

Men vi er langt fra i mål, påpeger interesseorganisationens uddannelseschef, Kasper Munk Rasmussen, i en pressemeddelelse.

”200 millioner kroner til udstyr lyder af mange penge, men det er fordelt på 40 skoler og over en årrække, så reelt vil den enkelte skole have måske en til halvanden millioner kroner til udstyr. Når det så skal fordeles ud på ti til tyve uddannelser på hver enkelt skole, er pengene hurtigt brugt,” siger han.

Derfor bør regeringen bruge mere af råderummet til et løft af erhvervsuddannelserne, lyder det fra Kasper Munk Rasmussen.

”Og ikke først i 2030, da det haster med at få uddannet flere faglærte,” siger han i pressemeddelelsen.

Dansk Erhverv (DE) havde ønsket ”et bredere løft”, siger uddannelseschef i DE Claus Rosenkrands Olsen i en pressemeddelelse.

Derfor ser DE frem til efteråret, hvor langt den største del af de afsatte midler til at løfte erhvervsuddannelserne afklares, lyder det i pressemeddelelsen.

”Og så håber vi, at man har det politiske mod til at udmønte midlerne på taksterne og overlade det til skolerne og deres bestyrelser at levere på de politiske mål, som opstilles,” siger Claus Rosenkrands Olsen.