Debat: Ingen panikløsninger på elmarkedet

Da elpriserne for knap to år siden var på sit højeste, skortede det ikke på forsimplede løsninger, der reelt ikke hjalp noget. Heldigvis var vi nogen, der holdt hovedet koldt, skriver EP-kandidat. 
Foto: PR
Foto: PR
Af Philip Tarning-Andersen, EP-kandidat, Radikale Venstre

Det var ikke sjovt at betale sin elregning i sommeren 2022. Skyhøje priser satte emnet i toppen af den politiske dagsorden. Mange stod klar til at gøre noget, men vidste tydeligvis ikke hvad. Krisen fik belyst svagheden ved en alt for høj afhængighed af russisk gas, men også hvor få politikere, der faktisk forstår, hvordan vores elmarked hænger sammen.

Flere, især røde politikere, foreslog et prisloft. Eller de ville fundamentalt ændre måden, elpriserne sættes på. Begge dele havde været dårlige løsninger, da de ikke gjorde noget ved årsagen til problemet. Alligevel svirrer de tanker stadig i luften til dette EP-valg. 

Problemet er gas, ikke markedet

Det egentlige problem var, at vi manglede rigtig meget gas. At prøve at ændre priserne med et loft eller en anden prissætningsmetode havde således fungeret som at sætte et stykke sort tape over en rød advarselslampe. Det havde ikke ændret på det grundlæggende problem.

Heldigvis var vi nogen, blandt andet i Radikale Venstre, der holdt hovedet koldt og satte fokus på det egentlige problem. Vi måtte spare på gassen, så meget vi kunne, sikre at vi havde lager nok. På kort sigt måtte vi også finde andre steder at købe gas end i Rusland. Vi gjorde dette, og priserne har siden været faldende. De var faldende gennem hele 2023 og falder stadig yderligere i år.

Havde vi i stedet panikket og lavet et prisloft, så var prisen ganske vist faldet på elregningen. Men samfundet havde været nødt til at betale den store regning på forskellen mellem den politisk bestemte pris og den reelle på markedet. Det havde enten givet højere skatter eller dårligere velfærd.

Ændret prissætning havde åbnet for vild spekulation

Havde vi ændret på prissætningen, havde vi ødelagt et marked, der grundlæggende tjener forbrugeren godt. Det både var og er i dag sådan, at den rå elpris, også kendt som spotprisen, sættes ud fra den dyreste MWh, der skal til at levere strøm i den givne time. Og det er ofte spotprisen, som forbrugeren betaler, plus tariffer og afgifter.

Det kan lyde ulogisk, at dette giver billigst strøm. En del spurgte også, om man hellere skulle give hver producent, hvad de havde bedt om at blive betalt for deres strøm den givne time og så sætte elprisen i den time til gennemsnittet. Det er der dog to problemer med. For det første er det grundlæggende unfair, at nogen får en højere pris for at levere det samme produkt.

For det andet har en producent med den nuværende prissætning altid incitament til at tilbyde sin strøm til så lav pris som muligt. Havde man ændret systemet, så de blev betalt, hvad de bød ind til, ville det åbne for en ladeport af spekulation i, at man ikke skulle byde noget ind for billigt. Så hvis forventningen var en høj pris, ville alle bud også blive høje, og på den måde ville man kunstigt hæve prisen. Dette vil give højere priser og mindre gennemskuelighed.

Hvis producenten ved, at de altid får det samme som alle andre, vil de tilbyde deres strøm så billigt som muligt. Så er de sikre på at få solgt deres strøm, hvis det kan betale sig for dem at levere.

Samlet set giver det den billigste strøm, og det er blandt andet det, der gør, at vi om eftermiddagen i sommerhalvåret ofte har en rå elpris til tæt på eller endda under 0 kr. For vind- og solparkerne kan sagtens leve med at levere strøm gratis i nogle timer. Så lavt havde de ikke budt ind, hvis markedet var blevet ændret. På den lange bane vil dette sikre os meget lave priser i takt med, at vi udbygger med billig, CO2-fri energi.

Stadig mere at gøre

Når du står i stemmeboksen til Europa-Parlamentsvalget, håber jeg derfor, at du vil kvittere for de politikere, der holdt hovedet koldt og faktisk løste de grundlæggende problemer med de høje elpriser.

Vi er dog ikke i mål endnu, for vi er stadig afhængige af gas. Og værre endnu, køber vi stadig Putins gas og finansierer krigen i Ukraine. På den korte bane var løsningen andre kilder til gas. På den lange bane er løsningen at gøre os fri af fossile brændstoffer. I Radikale Venstre kæmper vi derfor for endnu mere tempo på den grønne omstilling og en udfasning af den klimaskadelige og dyre energi. På lang sigt er det den eneste rigtige løsning, både for klimaet og for elpriserne.

Jeg håber, I vil holde hovedet koldt til valget den 9. juni og stemme på en politiker, der faktisk ved, hvad der skal til for at løse vores energiproblemer og ikke kommer med forsimplede panikløsninger. Samtidig med at det er en, der holder fast i, at vi skal accelerere den grønne omstilling. Jeg kan kun se Radikale Venstre som partiet, der gør begge dele.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også