Britisk minekæmpe får afvist forsøg på CO2-fangst i Australien

Projektet er ”ikke egnet til at fortsætte på grund af potentiel påvirkning af grundvandsressourcerne i The Great Artesian Bassin,” lyder det fra myndighederne.
Foto: Ilya Naymushin
Foto: Ilya Naymushin
AF MARKETWIRE

Den London-noterede minekæmpe Glencore har fået et afslag på et projekt i Australien, hvor selskabet vil indfange CO2 fra et kulkraftværk.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge de lokale myndigheder i delstaten Queensland er projektet ”ikke egnet til at fortsætte på grund af potentiel påvirkning af grundvandsressourcerne i The Great Artesian Bassin,” lyder det i en afgørelse fredag.

The Great Artesian Bassin er et af verdens største ferskvandsreservoirs.

Glencore havde med projektet planer om at indfange 110.000 ton CO2, og teknologien skulle have fremvist mulighederne for at begrænse udledningen fra de mange storudledere i området, der huser både cement-, aluminium- og gødningsfabrikker.

”Det er en forbigået mulighed for Queenslands, og det sender et blandet signal i forhold til reduktion af udledninger,” lyder det fra Glencore, der vurderer, at det vil have en ”vidtrækkende påvirkning på råvaresektoren”.

Glencore-aktien falder fredag morgen 1 pct. til 479 pence på børsen i London.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også