De private aktører skal tage deres del af ansvaret og bære deres del af et eventuelt senere tab på brintinfrastruktur. Sådan lyder det fra den ansvarlige minister, klima og energiminister Lars Aagaard (M) til EnergiWatch efter regeringen med støtte fra en række partier, har indgået en brintrørsaftale.

”Jeg er glad for, at jeg igen har landet en aftale med et bredt flertal i Folketinget. Det giver Energinet et stærkt mandat til at gå i dialog med potentielle brugere af brintinfrastruktur,” siger ministeren til EnergiWatch med henvisning til, at det statsejede infrastrukturselskab Energinet nu skal afdække behovet for brintinfrastrukturen, inden der tages de endelige investeringsbeslutninger. Beslutninger der ender i milliardklassen.

”Energinet skal afklare, hvad det virkelige behov er, og hvor stort et commitment, der er til det. De skal afdække, hvor stor opbakning der reelt er bag, at vi skal have projektet realiseret,” siger ministeren.

Jacob Krogsgaard fra Everfuel kalder det at sparke dåsen ned ad vejen og savner en mere konkret aftale, som EnergiWatch skriver i dag.

Til den kritik svarer ministeren:

”Jeg forstår godt, at den private sektor synes, at skatteborgerne skal tage alle risici, mens at virksomhederne og deres aktionærer kan skumme alle de potentielle gevinster.”

Han forventede denne slags kritik:

”Jeg har selv været lobbyist, og jeg ville være ekstremt skuffet, hvis de private ikke henstillede til, at det offentlige skulle tage en større del af risikoen. Det ville være en pligtforsømmelse, hvis de ikke sagde dette,” lyder det muntert fra ministeren.

”Men vi skal have en risikodeling mellem staten og den private sektor, og det skal afdækkes nu, gennem at brugerne af brint-infrastruktur skal vise deres reelle behov. Nu skal vi fra Powerpoints til seriøst commitment.”

Han forklarer, at man har lavet en aftale, der er faseopbygget. 

”Det betyder, at man kan starte op i det sydjyske, hvor potentialet er stort, og hvor det måske kræver en mindre initialinvestering for at komme igang.”

Man taler om, at denne infrastruktur lukker op for meget andet som eksempelvis havvindudbygning. Hvordan ser du på det?

”Jamen, det gør den. Den er en brik i, at den danske vindressource er penge værd. Derfor er vi ved at designe den del, altså vinddelen, men det kommer vi tilbage til senere. Det skal gives til markedet på en gang, for at alle informeres samtidig. Det er mest fair.”

Han afventer nu svar fra Energinet, der skal foretage investeringen.

De skal komme tilbage til Lars Aagaard, der så skal forelægge det for forligskredsen, der skal vise den ramme, de skal realisere. 

”De skal nu ud at have den dialog med de private aktører. Energinet er helt klar til at køre denne dialog,” siger han og gentager, at det er afgørende vigtigt for ham, at staten ikke hænger på hele risikoen alene.

”Det er vigtigt for mig, at dette ikke bare finansieres af skatteyderne, men at vi deler det. Vi vil gerne fra statens side tage en god del af risikoen, men det forudsætter, at man er med fra den private sektors side.”

Han understreger, at staten stadig kan risikere et betydeligt tab.

”Man skal huske, at det commitment, vi beder om, er, at kommer der ikke nogle brugere i fremtiden, så er det et tabsgivende projekt. så det offentlige risikerer meget her. I min optik er staten klar til at strække sig frem.”