Fredag morgen har regeringen samt aftalepartierne SF, LA, K, E, RV, DF og Alternativet banet vejen for et jysk brintbackbone til Tyskland. Det består - som også tidligere varslet - i, at markedsaktørerne skal forpligte sig til 44 pct. af brintrøre, svarende til 1,4 GW. 

Da de tal først gang så dagens lys måneder tilbage, var branchen hurtig til at pointere, at det ikke virkede helt realistisk. Brancheorganisationen Dansk Industri, DI, frygter også nu, at det kan skabe for stor økonomisk usikkerhed. 

”Staten spiller en vigtig rolle og skal selvfølgelig minimere risikoen, som private aktører ikke har juridisk eller finansiel mulighed for at tage. Når der fra politisk hold forlanges en så stor økonomisk forpligtelse, skaber det usikkerhed,” siger Troels Ranis, direktør for DI Energi.

”Vi havde håbet, at politikerne ville have rakt hånden længere ud til de private investorer. Det kommer oven på den usikkerhed, der er i forbindelse med udbuddet af havvindmøller, og den usikkerhed der er ved virksomhedernes egne investeringer. Resultatet er desværre, at der opstår slinger i den grønne omstilling.”

Brinten, der skal strømmen gennem røret, skal sendes til Tyskland, hvor industriaktører i høj grad efterspørger grøn brint til omstilling af deres produktion, der i dag hviler på naturgas. 

”Vi har allerede givet håndslag med den tyske regering om at levere et brintrør, og hvis vi skal være en troværdig samarbejdspartner over for vores naboer syd for grænsen, så skal vi som samfund turde læne os ind i det her. Hvis Tyskland etablerer omkring 10.000 km brintrør, som de har planer om, kan vi også bygge omkring 300 km i Jylland, så vi kan afsætte vores grønne brint til dem,” siger Troels Ranis.