EU-chef appellerer til lande om at holde a-kraftværker i drift

Driftsforlængelsen af atomkraftværker er den billigste vej til ren elektricitet, siger Ursula von der Leyen.
Foto: Johanna Geron
Foto: Johanna Geron
AF RITZAU

Atomkraft er en afgørende brik på Europas vej til klimaneutralitet, og derfor bør medlemslandene ikke skrotte denne til fordel for vedvarende energiformer.

Appellen fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen falder i en tale på et topmøde for atomenergi i Bruxelles torsdag.

”Når man ser på nødvendigheden af hurtig handling i klimaudfordringen, så må landene afsøge deres muligheder meget grundigt, før de skrotter en allerede eksisterende og forhåndenværende kilde til elektricitet,” siger von der Leyen.

22 procent af EU’s elforsyning kommer fra atomenergi. Det er ifølge EU-Kommissionen den største enkeltstående kilde til elektricitet.

Men udviklingen har været klar de seneste tre årtier. Før årtusindskiftet udgjorde atomkraft en tredjedel.

Flere lande har de senere år truffet beslutning om at skrotte atomenergi med Tyskland, EU’s folkerigeste land, som det mest betydningsfulde.

I 2023 blev den sidste reaktor lukket i Tyskland, men politisk er det stadig et varmt emne, og nogle partier ønsker nye a-kraftværker.

Det er helt afgørende for EU’s vej til klimaneutralitet, at man ikke sætter atomkraftværkerne ud af drift, mener formanden for EU-Kommissionen.

”Driftsforlængelsen af de eksisterende værker er den billigste måde til at sikre ren elektricitet i stor skala,” siger von der Leyen.

Indfrielsen af Europas klimamål er betinget af atomkraft, påpeger chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, på topmødet, der afholdes ved Atomium, Bruxelles’ vartegn, som blev bygget til verdensudstillingen i Belgien i 1958.

”Uden hjælp fra atomkraft har vi ingen chance for at nå vores klimamål i tide,” siger Birol på topmødet.

Der er ifølge EU-Kommissionen flere årsager til at holde a-kraftværkerne kørende. De udgør ifølge von der Leyen et godt fundament og anker til at sikre stabile el-priser og bidrager til at styrke Europas konkurrenceevne.

Omvendt er der ifølge formanden alt for mange eksempler på, at anlægsprojekter bliver for dyre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også