Efter flere forsinkelser foreslår en ekspertgruppe nu, at landbruget pålægges en drivhusgasafgift på effektivt 125-750 kroner per udledt ton.

Det skal være med til at få drivhusgasudledningen i Danmark banket ned.

Forslagene ser ud til at kunne få Danmark i mål med klimamålet for 2030. Målet er, at drivhusgasudledningen er 70 procent lavere end i 1990.

De forskellige modeller vurderes at kunne sænke udledningen her med 2,4-3,2 millioner ton, alt afhængig af hvilken af modellerne der vælges.

Hvis de indgåede aftaler reducerer udledningen så meget, som de håbes at gøre, mangler der reduktioner på 2,5 millioner ton for at nå målet.

Beregningerne er dog forbundet med usikkerhed. Senest er der blandt andet de såkaldte lavbundsjorder, der har været i fokus.

Her kom nye beregninger, som viste, at udledningen herfra stoppede tidligere end antaget. Det fik klimaminister Lars Aagaard (M) til at juble.

Det er med i beregningerne, men hvad der ikke er med, er andre beregninger, der ventes at kunne rykke yderligere ved regnestykket.

Udledningen fra jordene kan nemlig være større end hidtil troet. Men det er ikke kommet med i ekspertgruppens beregninger.

De forskellige forslag er ikke kun en afgift på udledningen af drivhusgasser ude hos landmændene - eksempelvis fra køernes bøvser.

Der er også fradragsmuligheder og tilskud, der kan finansieres ved at omlægge landbrugsstøtten.

Det kan være i form af en statslige støttepulje, der skal understøtte udbredelsen af teknologier, der kan få udledningen banket ned.

Her nævnes biokul, der laves med teknologien pyrolyse ud af restprodukter fra landbruget, der ellers ville bidrage til udledningen.

I stedet kan det varmes op med kraftig varme uden ilt, så der dannes biokul, som kan spredes på markerne - tilmed med gode egenskaber.

Så er det store spørgsmål, om en afgift, som har været et yderst betændt emne blandt politikere og organisationer, bliver en realitet.

Vælges der den højeste skitserede afgift, er det på linje med den, som industrien har.

Det er der lagt op til i regeringsgrundlaget, men det er et spørgsmål, som særligt har fyldt i Venstre, der traditionelt er et landbrugsparti.

I første omgang skal inputtene diskuteres i en trepart med landbruget og grønne organisationer, inden det ender hos politikerne.