Alternativet klager til Ombudsmanden over klimaminister Lars Aagaards håndhævelse af, hvornår klimamålet for 2025 er opnået.

”Det gør vi, fordi klimaministeren udregner, hvorvidt vi når 2025-målet på en anden måde, end der står i klimaloven,” siger klimaordfører Torsten Gejl.

Striden bunder i, at regeringen vil opgøre klimamålet for 2025 ud fra udledningerne i det specifikke år.

Klimarådet, Alternativet og en række andre partier anfører, at det i klimaloven står nedfældet, at det skal opgøres som et gennemsnit af 2024, 2025 og 2026. Det skyldes, at man ved et gennemsnit kan tage højde for enkeltstående udsving som krig, vejrfænomener eller corona-kriser og dermed få en mere stabil opgørelse.

Ved at opgøre målet udelukkende i 2025 er reduktionsbehovet desuden mindre, end det vil være ved det treårige gennemsnit, fordi en række politiske tiltag fra Folketinget først træder i kraft i 2025.

Klimarådet har anslået forskellen til at være på 0,5 millioner ton CO2.

”Det vil sige, at vi får et meget mindre validt mål at gå efter,” siger Torsten Gejl.

Op til Alternativets klage har sagen været debatteret intenst med både samråd og mediedækning.

Juraprofessor og ekspert i miljø- og energiret Bent Ole Gram Mortensen fra Syddansk Universitet har vurderet, at klimaministerens opgørelse er forkert.

”Ministeriet bør følge Klimalovens regnemåde, altså som et treårigt gennemsnit. Det bør ændres i Klimafremskrivningen, så man følger klimalovens metodik. Ellers bliver det ikke retvisende,” har Bent Ole Gram Mortensen udtalt til Klimamonitor.

Også Klimarådets formand Peter Møllgaard har kaldt det ”meget mærkeligt”.

Klimaminister Lars Aagaard har fastholdt sin position, og derfor ser Torsten Gejl ombudsmanden som en sidste udvej.

”Hvor skal vi ellers gå hen, når loven bliver brudt? Det er vores redskab. Regeringen har flertal, så de lader ministrene gøre, hvad de vil. Det eneste, vi kan gøre, er at få en uvildig instans udefra til at presse dem.”

Klagen til Ombudsmanden bliver mødt med ro af Lars Aagaard.

”Det hilser jeg velkommen, hvis det er Alternativets ønske. Jeg og ministeriet skal nok svare på alle spørgsmål. Personligt prioriterer jeg at bruge kræfter på at føre tiltag ud i livet, fjerne barrierer og få den grønne omstilling til at ske,” svarer han i en skriftlig kommentar.

Ministeriet forklarer deres fremgangsmetode med, at man allerede indregner udsving i de nuværende beregninger.

Der tages dog ikke højde for, at flere klimaaftaler først træder i kraft med reduktioner fra 2025, som Klimarådet har påpeget.